03.07.2012

Og så er der os almindelige..

Læste i Cover forleden en spændende reportage fra det virkelige liv, hvor den ambitiøse journalist virkelig havde været ude i marken og grave dybdegående stof frem.Hun havde fået fire kvinder (semi-kendte i Cover-kredse; dvs. en blogger, en butiksassistent og den slags.. Altså store personligheder) til at fortælle om deres sommerferieplaner for læserne.

Artiklen var én af dem, der virkelig gav stof til eftertanke. Var jeg én af de der almindelige dødelige nobodies, som har undervurderet begrebet 'sommerferie' fordi jeg ikke:

-Har en mand, som har bygget overskudssommerhus i Rørvig m. indbygget solskin?
- Altid har tid til at drikke spontan onsdags-sangria/mojito/rosé til den lyse morgen  i en hip baggård eller på bar?
- Har råd til at rejse til Maldiverne, Dubai OG besøge venner i Florida (og nå ja, så er der sommerhuset) med lækker mand og to lækre børn i dyrt modetøj på "jamen de har selv fået lov at vælge det.."-måden?
- Lever i et land, hvor solen hele sommeren tillader, at jeg er iført lækkerheds-tanktoppe, minishorts, skindsandaler og brune stænger hver dag fra midt i juni til september. Hvor i Danmark sker dét?
- Har armbånd til mediebyen på Roskilde festivalen og skal hænge med Malk de Koijn og co.?
- Skal tilbringe lange dage ved stranden m. lækkert hår og Marlene Birger håndklæde og Chanel-bikini?

Nej. Pyt. Det er da dejligt for de damer, at de kan nyde sommeren. Der skal også være nogen, der nyder udendørsvejret, mens jeg sidder indespærret på bureauet det meste af sommeren.
...OG MON IKKE DET GÅR ALT SAMMEN? FOR INDEN 2012 SLUTTER, SKAL JEG BÅDE TIL KRETA, PARIS, NEW YORK OG KAIRO. Yes, I said it.

Fra nytravelhostels.com 

Ingen kommentarer :

Send en kommentar