29/01/2011

Bappe-pibe-session m. Joan Ø.

Man erfarer jo en del mere eller mindre anvendelig viden gennem år og dag (her må der gerne bappes lidt på piben, hvis man skulle være i besiddelse af en sådan, efterfulgt af eftertænksomt udtryk) og nu er det på tide, at jeg opsummerer hvad jeg har fået slået fast på det sidste.

Fx at Joan Ørting er en dame, som man skal ta' seriøst. Er nu lykkedes mig at læse HELE hendes bog 'Ta mig', som handler om mænd, kvinder, parforhold og sex.
- Vigtigt er det fx at vide, at når ens mand eller kæreste er absolut fraværende og i umiddelbar symbiose med sin X-box eller boremaskine, så ER det ikke fordi han er ligeglad, men fordi han åbenbart (og erfaringer bekræfter kun udsagnet) er udstyret med et behov for - og evne til - at leve sig ind i sin egen 'jeg kobler lige af oven på en lang dag'-verden.

Det har ikke noget med os at gøre. Det er ikke fordi han med ét har glemt at du findes.
Mænd er bare ikke i stand til at multitaske (det er jeg heller ikke. Er jeg så en mand?).
Og fair nok. Så længe han husker at vende tilbage til virkeligheden når der skal gøre rent og købes ind, så kan man vel godt leve med at han næsten har en affære med sin hobby ..bare så'n i glimt.

Dernæst har jeg slået fast med mig selv, at julen er en gang opreklameret fis, som ofte lugter lidt meget (lidt + meget =..?) af wannabe-glæde og hygge. Det ER da hyggeligt, bevares, men efter et vist antal jule er det let at konkludere at stress, besvær og tårnhøje forventninger om den HELT rigtige jul (som partout skal være en tro kopi af sidste år) fylder meget. Så meget, at jeg bliver træt og foreslog min familie at vi holder tema-jul med asiatisk mad næste år. For Guds skyld - bare ét eller andet nyt.

Endelig mener jeg nu, at man kan kurere depression og stress med motion. Det er muligvis allerede slået fast, men så gør jeg det lige igen. Har dog intet bevis for det, andet end at jeg synes det lyder absolut fornuftigt og rationelt.
Til allersidst - efter endnu et år med alt for mange selvopfundne diæter og kure og diskriminering af hvidt brød, pasta, sukker osv., har jeg lyst til at råbe det simple budskab ud til verden: Spis mindre, bevæg dig mere. Længere er den vel ikke. Og desuden, hvem gider leve et liv uden sukker?

Vi lever kun én gang, så giv den gas - både i køkkenet og på løbebåndet. ..lige Joans ord.. ;o)