28/10/2011

HIT med den prikkede bjergtrøje!

Selvom min cykel er mere praktisk (og lidt grim med dens stooore bogstaver som skriger 'DOWNTOWN' ned ad siden) end den er hip/trendy/københavnersmart, så er den alligevel min bedste ven,  for der skal mere end smartness til for at hive mig op af Valby Bakke. Med 'DOWNTOWN' risikerer jeg trods alt ikke at trille hele vejen tilbage til Vesterbro. Det ville være lidt træls.

PS: Overhalede en gang (i løb) en mand, som kørte på en af de der trehjulede el-køretøjer til dårligt gående.. Selvom han ikke kørte så stærkt, så så man alligevel lige mig og mine stænger i sprint OP af førnævnte bakke, overhale et stk. køretøj (dvs. noget med hjul på!). Jeg så aldrig rigtig manden køre forbi mig. Tror måske stadig han sidder midt på Valby bakke og gasser op for at komme hjem.. :-(

(Hallå - simpelthen fordi jeg er for smålig til at tie stille:
Bemærk lige, at jeg IKKE valgte den oplagte løsning, at kalde dette indlæg 'Jeg er så glaaad for min cykel'..! Jeg vil helst ikke havne på den forudsigelige hylde. Kun den smålige, muhahaha)

26/10/2011

Style-reflekskamera go home.

Der bliver lavet ret god mad her i lejligheden.
Om det skyldes min midlertidige status som hjemmegående husmor, fordi jeg både har sagt farvel til mit (drømme-)studiejob OG mine kandidatstudier på CBS, for at kaste mig 100% ud i 'projekt tekstforfatter', ved jeg ikke. Det kan også være, jeg bare ER pissegod til at lave mad.

Så jeg vil gerne dele to af de ting, som tænder mig allermest her i liv't: Ord og mad.
Jeg vil gerne dele ud af mine mad-billeder, lidt i stil med de dér 'familien kreativ&succesfuld'-blogs hvor trendy øko-mødre lægger stakkevis af smukke spejlreflekskamera-billeder ud til os dødelige, af deres bæredygtige aftensmad og deres succesfulde og økologiske bageprojekter: svimlende cup cakes og kunstfærdige og rustikke æblekage-installationer.

'Rustik', 'kreativitet' og 'økologi' er uundværlige begreber for en moderne mor med umiddelbart styr på ..ja, ALT (but how??).
Og ej at forglemme billeder af børnene, i lige så trendy tøj som deres forældre. Der er selvf. ikke noget at sige til, at man tager billeder af sine børn nonstop; jeg er ikke et sekund i tvivl om, at har man først anskaffet sig børn, er man ude af stand til at dreje spejlreflekskameralinsen væk fra dem i længere tid end det tager at knipse de æstetiske krummer fra æblekagen på det musselmalede kagefad
(sorry - de lange sætninger har overtaget).

Men selvom jeg hverken har ladcykel, børn eller særlig meget øko-æblekage, så har jeg da mit gamle Sony digitalkamera, almindelig amatør-blitz og Ninas snaskede, hjemmebagte brÅnsviger at prale med.
Og nej, København - brunsviger er fynsk, altså udtales det ikke med 'u', men med et nasalt 'å'. Hvis sådan ét findes. Eller reelt brnsvi'r. Face it.

Here goes:
Mig som brånvigerdame. Selvom Nina ikke var helt appelsinfri, da hun bagte damen ovenfor, lykkedes det til et 13 tal. 'Åh, man sku' ha' været der', som man siger.


Snisk-snask

Et læks miks af hvad køleskabet gemte: Couscous, broccoli, tomat, peberfrugt, mozzarella, rødbede (jeg sagde jo det var et miks) og oliven. M-U-M-S med frikadeller til.



Her er ikke noget som helst, der er økologisk. Eller usædvanligt smuk fotograferet. Men lækkert var det altså anyway (bemærk de 'forgyldte' dækservietter - 'hello 80'ies'!)


20/10/2011

Opråb til indsnævrede medieforskere

Der er sommetider en større kløft imellem generationerne end man skulle tro, og i gårsdagens udgave af Politiken stødte jeg på eksempler på, at de voksne (undskyld; én voksen, so far) har taget helt fejl af de unge..
I går ku' man i Politiken læse om, at phd., seniorrådgiver og medieforsker Tem Frank Andersen endelig kunne ånde lettet op, fordi nogle unge havde skrevet et indlæg til Politiken om, at de ikke gad mere reality-tv. http://politiken.dk/debat/ECE1420802/unge-seere-fri-os-for-uintelligent-forargelses-tv/

De var trætte af, at medierne per automatik regner med, at reality er, hvad unge finder mest interessant, og at så længe der er seere nok, så kan producenterne gå så langt de vil. Det er fx ikke mange Paradise-generationer siden, at sex for åben skærm var vildt. Idag er det mainstream.
JA det sker, vi ser de programmer, men hvis det i Tem Frank Andersens hoved er lig med, at så har vi ikke større ambitioner om vores eget liv, end at leve som de gør på skærmen, og at reality-deltagerne dermed er nogen, vi ser op til - så har Tem fået det helt forkert ind (... ej men bør jeg virkelig bruge tid på at forklare det?!).
Det er ufarlig underholdning og er lidt det samme, som når topdirektører læser BT, ikk'. Det siger ikke nødvendigvis en hel masse om hans/hendes personlige ambitionsniveau.

En smule ydmygende for bl.a. min genereation (og for Tem selv), når Tem siger:

"Hvor er det befriende, at unge gerne vil være voksne.
Eller i hvert fald stræber efter at tilegne sig viden og dømmekraft nok til at kunne praktisere en smag, som går ud over det individuelle underholdningsbehov". -Tem Frank Andersen.

http://politiken.dk/debat/ECE1425649/unge-vil-ikke-saettes-i-baas-som-umodne-hedonister/

Æh, Tem, hvad havde du lige regnet med? Bli'r det hele ikke lidt indsnævret nu? Synes du slet ikke, at de rekordstore ansøger-tal på universiterne siger bare lidt om, hvor vores ambitionsniveau ligger..?


...Men stakkels Tem havde aldrig været ung. Han var med andre ord fanget i sin senior-akademiske voksenkrop, og vidste derfor ikke, at unge gør nogle sære ting som at ryge hash (hej hej, Tems generation) og se fjollede reality programmer, som ikke helt afspejler virkeligheden, men som er acceptabel underholdning alligevel, fordi mennesket til alle tider har haft brug for syndebukke og nogen, man ka' grine af. Stakkels Tem havde altid - lidt blåøjet måske - tænkt, at hvis de unge foretrak at se sure og nøgne unge mennesker indgå slatne alliancer i Mexico, med brandfarlige promiller - ja så måtte man nødvendigvis gå ud fra, at så var det vel således, de unge omkring ham selv ønskede at leve..
Og på dette baserede han sin virkelighedsopfattelse og havde derfor lidt svært ved at leve lykkeligt til sine dages ende.. (indtil 7 ganske almindelige unge skulle åbenbare sandheden for ham).

Så er kan der vist ikke koges mere suppe på den.

19/10/2011

ByldeBob

Stakkels Villy.
Nu har han også fået en byld i overlæben. Tilsyneladende i hvert fald. Troede ellers Politiken var på hans side, men alligevel er det lykkedes dem at vælge et absolut ualmindeligt og skidt (og ret sært) billede af den stakkels og i forvejen ret mobbede mand.
Nårh - pus pus.
('Mummy, how come he looks like a monster?')


Av av av..


18/10/2011

Man-dag. 'Så prøvede man lige at være sjov'. Igen.

Der er meget, man kan undre sig over på Facebook, og det er langt fra første gang, jeg nævner Fb herinde.
Ofte undrer jeg mig over noget så sært og småt og ligegyldigt som spørgsmålet om, hvorfor så mange mennesker omtaler sig selv i en temmelig distanceret 3. person, ved at skrive 'Så har man lige bagt boller' eller 'Så blev man selvfølgelig syg' eller 'Så er man lige startet på pædagog-uddannelsen.

Altså. Nej. Det er vi ikke. Det er DIG som lige har bagt boller, er blevet syg eller pædagog. Det er okay at stå ved det, for vi kan jo godt se, at det er dit navn, som står ud for din statusopdatering, så der er ingen grund til at nedtone sig selv eller distancere sig fra sig selv ved at skifte dit 'Jeg' ud med et anonymt og kedeligt 'man' (ligesom der ikke er nogen grund til at fortælle sååå meget om, at man har bagt boller, vel).

(well well, måske siger det mere om mig, at jeg overhovedet bruger min tid på at undre mig over den slags)

12/10/2011

Hvis rygraden er af lagkage, kan ballerne så nogensinde blive af stål?

Skal til fab App-Awardshow imorgen (torsdag). Så må man godt sige 'herrenice'!
Mine pompøse pink pumps har fået den ære at sidde på mine fødder dén aften.
Og da jeg er typen som cykler til alting, kan jeg her på forhånd godt regne ud, at tårnhøje satinstiletter, stram kjole og fint hår IKKE hører ind under 'frisk cyklist med vindblæst hår & snotnæse'-kategorien og at her er et problem som lige skal løses.

Fredag holder Nina og jeg fødselsdagsfest for 117. gang i denne måned. Vi er faktisk nået derud, hvor vi ikke orker mere lagkage, fordi vi har spist så meget allerede (hvorfor tror du jeg blogger om fitness i tide og utide). Så vi er langt ude; helt ude i Valby, faktisk. Alligevel bakkes vi op af en masse søde venner, som godt vil komme herhen for at drikke rødvin med os og spise til vi revner. Eller drikke. Man bestemmer selv, hvordan man når mæthedspunktet. Man må bare aldrig indtage mere (vådt eller tørt) end at der stadig er plads til en sjus. Eller var det en pariserbøf, man plejer at sige?
Nå men fulde bli'r vi jo nok på den ene eller den anden måde (jo, det kan jeg godt tillade mig at skrive på bloggen at vi gør. Det ville du også blive, hvis du fyldte 25).

lørdag holder gamle-Sofie (sådan er det, når der siden hen er kommet flere Sofie'r til i mit liv) indflytterfest i et hus, hun selv betegner som et uberørt levn fra 1941. Originalt. Thumbs up.

søndag er det så, at jeg runder et bette hjørne og fylder 25. Og så er det, man skal til at tænke sig lidt om. Måske tænke lidt taktisk endda. For selvom jeg 'mangler' (pff - jeg mangler ikk' en fis) en rigtig lagkagekniv i mit hjem, så nægter jeg - af hensyn til min trods alt stadig unge alder - at ønske mig én. For det gør man bare ikke. Altså ønsker sig en lagkagekniv i fødselsdagsgave (hvorfor lade som om jeg fylder 70?)

Mandag melder hverdagen sig igen på banen. Eller, nå nej - nogen har opfundet noget i uge 42 som hedder efterårsferie. Så hverdagen lader vente på sig, og det er jo ikke at kimse ad, for den kan tidsnok komme bragende med dens tombola af trivialiteter (men hvis ikke man havde en normal madpakke-agtig hverdag, tror jeg man ville savne én). Bemærk min dansklærer-agtige (wannabe-)sofisitikerede brug af metaforer i forrige sætning.

10/10/2011

Positivitet og pompøse pumps (i pink)

Har lige set Go'aften Danmark eller sådan noget. Noget der rimede på 'småborgerligt' i hvert fald.
Der var et indslag om nogle post-pessimister. (fedt ord. Copyright'en er min egen, hæhæ)

'Post' fordi de tilsyneladende har været så meget pessimister, at de havde tilmeldt sig et tv-program ved navn 'Pessimisterne' - vist nok på DR1. Det handlede om, hvordan pessimister ved hjælp af øvelser (som tog udgangspunkt i positiv psykologi) kunne konvertere til optimismen, se lysere på tilværelsen og lære at abstrahere fra når tingene gik en smule imod dem.
Interessant at man kan ændre ting hos sig selv, som alligevel ligger ret dybt i én. Jeg kender også én, som engang lavede sin stemme om.. (kan jeg så lære at få mit hår på hovedet til at gro lidt hurtigere, tak..?)

Nå, men i Go'aften Danmark fortalte de så om nogle af de redskaber de havde benyttet, for at kunne blive gladere mennesker.
Et af dem var at føre en dagbog hver dag, over en række ting, som havde været positive ved deres dag. Fed idé, for der er altid et eller andet godt man kan sige om sin dag.

Meeen, det er med risiko for at ende helt ovre i lejren for jubelidioter: For hvis det vitterligt har været en møgdag - en af dem med heldagsregn fx - og hvor cyklen er punkteret, og man alligevel skal udfylde 'den åndssvage positivitets-dagbog', ja så ER det jo en mulighed at notere sig, at cyklen i det mindste ikke ligefrem blev stjålet. Og at det trods alt ikke var isvinter, men blot regnvejr, dén dag (at det så bare er et spørgsmål om tid, før isvinteren melder sig på banen, er jo så en oplagt mulighed for at lade endnu et kuld pessimister få deres tid på skærmen). Der er altid noget godt at fokusere på.
Hvis jeg var pessimist, ville jeg skrive følgende ting ned fra min dag idag, for at gøre mig glad:

- At min skønne veninde Sofie (som jeg har kendt i 14 år) er flyttet til Valby hvor jeg selv bor. Endda meget tæt på mig.
- At jeg har købt alt hvad de havde af sål-gejl i Bianco, så mine laksefarvede, ultrafine og pompøse pumps nu sidder fast på mine fødder og ikke i brostenene.
- At Thomas fik mig til at grine, da han inviede mig i den heldragt m. hætte, han sandsynligvis ifører sig til ComaClub-fest på lørdag.
- At Nina og jeg har abnorme mængder hjemmelavet lagkage i køleskabet.
- At jeg har pink liljer i min gulvvase. Fra Thomas.
- At det regnede idag, og derfor ku' jeg glæde mig over mit spritnye regntøj. Godt så. Dér kammede jeg over i jubelidiot-klassifikationen.
- At det er min fødselsdag lige om nogle dage. Fra ca. 7 dage og frem til selve dagen, har man hver dag lov til at glæde sig over, at det er snart!
- At jeg fik skrevet noget på min blog. Det skal helst ske hver dag. Det gør det bare ikke.

08/10/2011

Rustfrie stålballer

Jeg kender ikke det fitness-fancy ord for følgende maskine, men gu' er det kedeligt at stå på en trappe-maskine og træne, i håbet om at opnå ben og baller af STÅL (eller i hvert fald af noget som er hårdere end skumfiduser). Men det er nødvendigt, hvis jeg skal nå mit mål og blive 100+. Altså i alder. Ikke i vægt, vel!

Jeg er vist ikke den eneste, som synes det er røvkedeligt, for FitnessWorld har været så betænksomme at hænge fladskærme op, og idag stod den så på MTV og et eller andet make over-program ved navn 'Plain Jane'. Dejligt. Pludselig tog jeg så mig selv i at være helt og aldeles optaget af, om den skønhedsbehandling som pigen i afsnittet havde været igennem, lønnede sig, da hun sku' bekende sin kærlighed til ham hun var lun på. Og og, hendes mission lykkedes (han kan jo lissom heller ikke tillade sig at sige nej på tv), så jeg yderligere måtte ta' mig selv i - midt i kampens rødbedefarvede hede - at få kuldegysninger over hvor smukt og rørende det var da han gengældte hendes følelser.
- Ok, ovenfornævnte hører nok til kategorien af ting man skal forbigå i absolut stilhed. Men jeg synes det er så plat, at det netop hører hjemme hér. Hæ.

Pludselig var jeg blevet én af dem, som jeg normalt synes ser så tåbelige ud, når de står dér klædt fra top til tå i monotone bevægelser og GLOR stenet op på en skærm, mens bevægelserne går langsommere og langsommere, fordi blikket på skærmen pludselig er blevet mere stålfast end ballerne nogensinde vil blive i det tempo.
Ikke desto mindre gjorde det altså min træning lidt mere interessant (ballerne har selvfølgelig altid været som stål, så det er egentlig kun for sjov jeg træner..(as if)). Bum.