30/12/2013

3 ting, der har joinet mit liv

Har fået verdenskort, cykelhjem og Snapchat.

Verdenskortet er en nødvendighed. Man er simpelthen nødt til at vide, hvor Bratislava ligger. Eller Alaska.

Her ligger Bratislava.


Cykelhjelmen er sort. For der er ingen grund til at råbe op om mit nu sikkerheds-indpakkede hoved. Vi er så småt ved at nærme os et venskab, hjelmen og jeg.

- Og som indehaver af en allerede hjelme-agtig frisure, er det vel mig, der må tage teten og påføre mig sikkerheds-monstrum'et.

I det mindste er det en ærlig cykelhjem. Den optræder ikke med et alibi som bøllehat.

Det her er smart. Kan jeg bestille én med lækker, lys page?
Foto fra Sundby Cykler.

Snapchat kan jeg stadig ikke helt se meningen med.

Men det er hyggeligt at få "snaps" som det hedder, af Henriette, som stædigt snaps'er (?) mig i en uendelighed, selvom hun ikke får så meget tilbage, fordi jeg er en doven hund, der glemmer, når jeg har installeret en ny app.

Snaps er både sjovt og farligt. 

22/12/2013

Glimmer-Bo

Bo Bedre har begået en meget yndig forside til deres december '13-nummer. 

En forside, der går lige i hjertet på mig - ikke bare pga. prinsesse-elementet men ligeså meget fordi, der er kælet lidt for sanserne:




-tak til min søde veninde Henriette, der havde ryddet op i magasin-lager til fordel for MIG! 



17/12/2013

Om ikon-overload og smileyhysteri

Hvad er det med de små ikoner på iPhonen?! Godt nok ser nogle af dem virkeligt arrige ud, men det burde ikke ligefrem få magten over mig.

Alligevel skulle man tro det, for jeg er ganske enkelt blevet længere tid om at sms'e, efter at de maaange gule ansigter, ølkrus, stjerner og vejskilte flyttede ind på min iphone. I mit liv.

Ingen lørdag uden en virtuel mini-G&T?
Jeg har mig selv mistænkt for svag sindssyge, når jeg ikke engang kan skrive en kort info-sms uden at skulle vælge et passende ikon først.

Eller når jeg har travlt, men skal nå at sende en sms før jeg cykler. Om at jeg er sent på den. Og alligevel liiige skal vælge et ikon, der passer til. Det er jo bare virkelig dumt.


Ahrg! Fuck. Sommerhat eller misfornøjet abe? That's the big question.

Der er gået sport i at vælge præcis det ikon, der passer bedst på teksten. Det er det samme på Instagram. Skriver jeg noget om jul, ja så skal det da liige akkompagneres af et ikon af en julemand. Eller et juletræ. Eller en pakke. Eller en stjerne. Eller en smiley, for det kan man i hvert fald altid snige med. Eller dem alle sammen på én gang.

Kunsten at kaste et grantræ ind fra siden
Et eller andet sted giver det bare ikke mening at indsætte et ikon, der nøjagtigt svarer til det, jeg netop har skrevet. Modtageren kan jo for fa'en godt læse, hvad jeg skriver.

Jeg behøver ikke skære det ud i pap ved lige for en sikkerheds skyld at kaste et grantræ ind. Men det gør jeg.

For det er jo ikke forståelsen, det handler om.
Det handler om, at ikoner er sjove. På et helt banalt plant. Og at der går sport i at vælge ikoner til situationen.

Og så er det naturligvis fordi, det lægger en slags stemning over den besked, man sender afsted.

Er du sur?
Efterhånden er det ligefrem blevet et signal, vi sender, hvis vores sms er helt fri for smiley'er.

En ven fortalte mig fx engang om en pige, han skrev lidt sammen med. "Og hun virker som en ret bestemt dame; der er overhovedet ingen smileys i hendes beskeder"...

Doser dine smileys med balance
Omvendt havde jeg engang en arbejdsgiver, der understregede, at hun aldrig ville acceptere at modtage en sms eller mail fra mig indeholdende smileys. Fair nok i professionelle sammenhænge. Der kan smileys og ikoner næsten gøre mere skade end gavn.

Men privat synes jeg, smileys og ikoner er med til at lægge et virtuelt tonefald over beskeden, og det bare tit ret praktisk.

Hvad mener du om ikonerne? Er du faldet i fælden, eller er du stadig på de gamle 'kolon-bindestreg-parantes'-smileys? :-)
(kan man egentlig få ikoner til Android..?)