29/03/2012

Dagens feel good



Synes vi har hørt liige rigeligt til Gotyes 'Somebody that I used to know'. Den har været guf for vores ører længe, men nu er jeg pænt træt af den, og har heldigvis fundet alternativET. Fra samme mand. Ved navn Gotye. ('Got ya'? 'Godsje'?'Godt jo'? 'Go' tye?)

27/03/2012

Mød bad ass-Søren Ryge og stakkels Grete

Søren Ryge er stensikkert et indslag jeg normalt springer over, når jeg skimmer Politiken.dk, meeeen imorges vågnede jeg li'ssom ved overskriften: 'Ryge beroliger læser: Lad bare mosegrise forbløde'. Hva' ba'?
Søren er det dig? Og pludselig forvandlede den rare, godmodige og piberygende Ryge sig til offentlig taler for mosegrise-tortur og leverandør i ækle billeder på nethinden. 

Til gengæld blev den stakkels traumatiserede-for-livet-læser, Grete fra Vejby, forsikret af den sympatiske (as if) Søren, som kunne forsikre Grete om, at hendes følelsesliv er intakt, fordi blev ked af det, da hun så 'det blik, mosegrisen sendte mig den morgen', som hun siger. 

Grete havde givet mosegrisene giftpiller for at slippe af med dem, hvilket endte i en mini-baghave-massakre med mere blod involveret, end Grete syntes hun kunne kapere.

1 stk. glad og tilfreds mosegris, som endnu er uvidende om, at dens artfælle måtte lide døden i et stille blodbad i Gretes baghave. 

Men heldigt for Grete, at hendes følelsesliv er i topform, ifølge Ryge. En lille smule postraumatisk stresssyndrom slipper hun nok ikke for, at dømme ud fra den harme og choktilstand hun udviser mellem linjerne, over, at hun selv kunne finde på at gi' mosegrisene giftpiller (som gjorde, at blodet piblede ud af den lille pels-gris, mens den bare stod og kiggede bedrøvet op på Grete, med sine små pels-griseøjne).

Vi ønsker Grete og grisene al held og lykke i baghaven fremover. Og Søren Ryge får svært ved at løbe fra sit tangerende bad ass-image nu.

20/03/2012

Sådan skal du ikke præsentere din webtekst (det syn's jeg i hvert fald ikke..).

Det kan godt være, jeg er storforbruger af ord og har svært ved at holde igen.
At jeg er dårlig til at skyde overskrifter ind, og burde forskønne det hele med flere billeder, osv.

Men jeg har fundet nogen, som topper listen over 'sådan præsenterer du IKKE din webtekst' (ja, sådan en liste lavede jeg lige.. Der er kun én dræbertekst shortlistet til førstepladsen so far..)

Afsenderen af dræberteksten, som ingen gider læse, er endda Wired. De burde vide bedre. 









Orker man det? Blir det bedre af, at artiklen er ca. lige så lang som Valby Bakke en mandag morgen i modvind (opadgående retning)? 


Bedøm selv: http://www.wired.com/magazine/2010/03/ff_tablet_levy/


... Ok, der er rimelig mange kommentarer på artiklen.. Hm. Må jo være fordi den er interessant altså. Æj.

16/03/2012

Skal jeg indlede en affære med Apple eller med pøblen? (og er Apple egentlig ikke efterhånden en del af pøblen?)

Verden er blevet delt i to: Smarthones versus 'de go'e gamle web 1.0-dage', uden touchskærm, internet på telefonen, apps, gode kameraer, osv. Vi er havnet midt i en digital revolution, og revolutioner har det ikke med at fortryde, så skal man ikke bare følge med? Eller kan man ligeså godt holde fast i det gamle, så længe det stadig virker?

Selv befinder jeg mig i et ingenmandsland. Det er en udmærket men oldnordisk telefon, der ligger i min taske. Den er glat som en ål, så den er blevet tabt SÅ mange gange. Alligevel har den fungeret fint so far, og dén kombi er jo svær at skulle undvære. Nu halter den dog lidt, og jeg tror ikke der går så længe, inden den afgår ved døden.
Den har vist nok internet, men jeg har ikke fundet det frem, for tror ikke rigtig på kvaliteten.

Jeg er tekstforfatter, men har aldrig spillet Wordfeud (har dog spillet timevis af Scrabble; helt grøn er jeg ikk'), for det kan lissom ikke lade sig gøre.

Den har kamera, men det er vist mest symbolsk, for kvaliteten er helt til grin, og jeg bruger stadig sætningen 'øv, man skulle lige ha' haft et kamera hér' og føler mig som en gammel dame, der ikke har opdaget, at jeg kan løse dét problem ved at købe en hvilken som helst ny telefon.

Jeg tegner kort på papirsedler, hvis jeg skal ud og cykle og ikke kender vejen. Eller spørger mig frem. Eller forsøger mig med fotografisk hukommelse efter at ha' stirret på Krak længe nok (på min pc).

Hvis jeg har glemt min computer i toget, er jeg tvunget til at læse i en bog eller DSB's 'Ud og Se' heeele vejen mellem Odense og Kbh. Mens alle andre sidder som forstenede og stirrer fraværende ned i deres iPhone, mens fingrene løber epileptisk hen over skærmen, fordi de i virkeligheden bare spiller Angry Bird .. Jeg kan også få en del tid til at gå ved at se ud af vinduet. Det er faktisk rart. Det ER faktisk rigtig rart.

Når jeg får en sms fyldt med 'haha, ja det er det - det syns jeg os' og 'helt klart, nej det har jeg ik, måske' og 'ja det kan man sige', i én besked, og ikke aner hvilken del af min sms, det er, afsenderen svarer på, så ved man, at afsenderen har smartphone og kan se hele min besked, mens han svarer. Selv har jeg lidt et problem, når jeg får en mega-lang sms, for jeg kan jo ikke huske i hovedet, hvad det er, jeg skal svare på og hvad der blev skrevet, så det er om at svare, mens man kan. Tosset.

Og jeg kan stadig, efter tre år med samme telefon, få ondt i tommelfingeren, fordi knapperne er hårde. Så tænker jeg, at touch må være lettere, og føler mig som en mellemting mellem en klagende gigtpatient og en teenager, der bare skal slappe af med sit æssemæsseri. (wuhuu, dagens yndlingsord: 'Æssemæs').

Okay. Jeg er ved at konvertere til den fagre nye verden. Næste step er så, om man skal følge med strømmen, lægge sig fladt ned, betale kassen for smart design, lækkerhed, klasse og signalværdi og købe en iPhone? Eller om man skal lege Rasmus Modsat, være fornuftig og indse, at man får ca. det samme til færre penge, ved en HTC, Samsung, Nokia, osv.
Dér er den så landet p.t..

God weekend :)

14/03/2012

Navlepilleri (som i 'se min sjove weekend') og om den kidnappede vinterjakke

Okay, det er onsdag i dag, og dermed lidt sent at opdatere om min weekend, men pyt med det. Min weekend var én af dem, man bli'r glad i låget af, og som godt måtte fortsætte.

Fredagen skød lissom det hele igang, med en ordentlig gang playstation på Tagensvej. Singstar, rettere. Det gjorde mig dog helt skidt tilpas, fordi det tilsyneladende lød så dårligt, at fuglene holdte op med at synge, verden gik i stå i forargelse og jeg selv var ved at gå i brædderne over mit niveau. Når Singstar vælger at rate min præstation til "Awful" gang på gang, så ved man, at det ikke er dén karrierevej, man skal gå. Det tror jeg heller ikke Henriette skal.. 

Jeg undgik dog lige nøjagtigt at gå i brædderne, fordi vi havde været så snedige at købe en giga pakke Merci-chokolade. Én af dem, hvor man står nede i Netto og tænker 'hvem ER det, der køber de voldstore mængder altså?' Det er Henry og jeg. Og det var lykken.

Så glad var jeg for Merci. Dårlig smag eller ej. Man kan ligeså godt droppe at undervurdere det. 


Lørdag fes jeg rundt inde i byen, og selvom jeg ikke må, var jeg i butikker, og det var ret rart. Men det rareste var at tilbringe lørdag aften i FAB selskab med Jørn og Nicolaj og Nina og Bezzerwizzer og rødvin.

Og du skulle prøve at ta' en tur i metroen lørdag aften i gå-i-byen-primetime. JEG synes ikke, det var skide classy, at jeg skulle stå i metroen med et fjoget smil og en kæmpestor grøn dåse, der på discountsprog skriger 'DANSK PILSNER', men da samtlige passagerer (og der var en del. Det var faktisk en fest i metro-toget) gjorde det samme, så pyt. Man er vel dansker.

Metrofesten bragte os til Islands Brygge - Tietgenkollegiet. Det pæneste, sejeste og mest innovative kollegie jeg har set. Fedt. Vi kiggede lidt på arkitekturen og prøvede at være modne og voksne, men da Jørn købte øl, kastede vi hurtigt al vores modenhed i den nærmeste busk.

Sejt kollegie. Dyrt kollegie.

Da klokken nærmede sig søndag, tog vi på Zefside. Genialt. Du sku' prøve det. Det har du måske allerede. Da Zefside lukkede, mente vi, det var mest fornuftigt, hvis vi frekventerede endnu en bar. Der er jo ingen grund til at gå hjem, hvis man kan blive ved, vel (åndssvagt ordsprog jeg lige opfandt der, skulle det vise sig).
Det skulle vi nok ikke ha' gjort. Jeg fik stjålet min til dato top-yndlingsvinterjakke fra Margit Brandt. Sådan én, jeg blev glad af ta' på hver morgen. Har anmeldt det og alt dét der, men hvis jeg ingen penge får for den, vil jeg helst glemme det. P-i-s!!

Søndag GIK jeg i brædderne. Var døden nær. Stakkels Nico og Nina som skulle høre på det. Og som havde det 'fint fint'. (?!) Jeg var sikker på, jeg var blevet rigtig syg; noget, der rakte ud over tømmermænd og som ville vare flere dage.. 
Da jeg have gennemgået flere nærdøds-oplevelser, tog Nina og jeg turen (og jeg tog mig sammen) ind til Kgs. Nytorv til min fætters fødselsdag. Han og hans søde kæreste havde bikset en MILLIARD stykker sushi sammen, og alle var glade. Tror de havde lavet sushi i flere år, for at ha' nok.
Det var en genial finale på weekenden, og tømmermændene udvandrede - der var nok kun tre tilbage, da jeg gik i seng.

06/03/2012

Vi kan jo ikke allesammen rende rundt og være handymænd.

Jeg kender mange handymænd og kvinder, så måske er det netop derfor, JEG ikke også er det. Ubevidst har jeg undgået at tilegne mig handymand-skills, for jeg kan jo bare spørge eksperterne, hvis jeg skal ha' noget lavet. Viceværter, fædre, hardcore gør-det-selv-veninder, og den slags. 

Sommetider er det bare meget smart at kunne et minimum - lige p.t gad jeg fx godt være sådan én, der lige renser vandlåsen i et snuptag. I stedet for, hører jeg mig selv afsløre overfor mine mandlige kollegaer, at jeg synes det er et lidt stort og uoverskueligt problem....  Sgu da heller ikke fair, at jeg mest arbejder sammen med mænd. Så kniber med opbakningen, når man beklager sig over (i deres øjne) bittesmå problemer i lejligheden. 
De griner jo bare og ser forfærdede ud, fordi jeg ikke har valgt at bruge min DYREBARE tid på at finde ud af, hvordan man renser vandlås. Eller hænger lamper op. Eller lapper cykel. 
Ok, sidstnævnte har min far givet mig en kursus-session i, nede i sit værksted. Det klæber bare ikke ordentligt fast til indersiden af min hjerne.

Jeg kan plante karse, jeg kan afkalke ting og jeg kan rense afløb og lave mad. Hvad mere vil I ha'?