07/10/2014

Om IKEA-følelsen.

Der er noget særligt ved IKEA. Nærmest magisk.
De dele af følelsesregisteret, man oplever i det kolo-enorme varehus er de samme over hele kloden.
Det tror jeg.

Over hele kloden tager kærestepar, familier og veninder i IKEA i weekenden.
Eller som undertegnede: En fredag aften.

Og over hele verden tager vi i IKEA med en liste på få, nødvendige ting, der lige skal klares.
Men allerede her er tager vi fejl. Der er ikke noget som helst, der 'bare lige' klares i IKEA.

IKEA er som en bjerghule i den vilde natur. Uskyldig og spændende ved første øjekast.
Men bevæger du dig længere ind i hulen, viser den sig at være kæmpemæssig og umulig at finde ud af igen.

Der findes 2 universelle regler, når du går i IKEA. Så'n lidt på linje med at jorden er rund og at himlen er blå-agtigt.

Som IKEA. Lokkende og spændende. Men gigantisk og uendelig.


Universel IKEA-regel nr. 1: 
I IKEA kommer du ikke bare ud med de 3 ting, du havde på listen.
Du kommer ud med 10 gange så meget.

Ting, som i gerningsøjeblikket virkede fuldstændigt uundværlige. Ting, du uden problemer - ja ja helt sikkert - har plads til i din 2-værelses lejlighed. På trods af, at du lavede nøjagtigt samme shop amok-stunt sidst du var der.

Mastodonten, som ikke er for begyndere. 
Universel IKEA-regel nr. 2: 
IKEA har samtlige rekvisitter til Det Gode Liv. Til en pris, der konstant overrasker ved at være så lav.

Når jeg så forlader den kæmpemæssige blå-gule hule, er det med en følelse af glæde over alt det nye.

Det er også med en følelse af puuha - lad mig komme hjem og få stængerne op og slippe for at se på flere mennesker i fleece, der snegler sig afsted med overkroppen hængende hen over vognen og 5 unger på slæb.

Og det er med en lidt væmmelig følelse af overforbrug.

Et sted langt inde i min hjerne var der en gang et princip om, at når jeg køber en masse nyt, skal jeg også smide en masse gammelt ud. Ellers går regnestykket ikke op, og jeg ender med lort til op over begge ører.



Men jeg er IKKE i stand til at smide ud. Selvom jeg udmærket godt ved, jeg burde bruge mine penge på licens, Amnesty, Røde Kors eller et Afrikabarn i stedet. Alle de der frelste tanker prikker til mig efter en tur i IKEA.
Fordi det hele er så overdimensioneret og køb-og-smid-væk-men-husk-at-spise-hotdogs-imens-agtigt.

Og for at gøre det hele en tand mere idyllisk, dufter IKEA overdrevet meget af kanel.
Man skulle tro, at der hver dag er en ungarbejder i varehuset, som fylder 25.
-Eller er det kun en fynsk tradition?..

Jeg tror, IKEA har sådan en hyggespray med kanelbolle-duft. Og de er ikke bange for at bruge den.
Det er et skidesmart marketingtrick. Et varehus, der både indeholder - OG dufter - af Det Gode Liv.

Det lokker alle mennesker i fordærv. Alle.
Kender du måske ét eneste menneske, der ikke synes, IKEA er en god idé?