31/05/2013

"Please hug the trees". Fin kampagne fra England

Græsset skal selvfølgelig betrædes.

Naturen er til for at blive nydt, og det opfordrer engelske National Trust til via denne fine kampagne i England.

Skilte, der ligner de advarsler, vi er vant til, opfordrer besøgende til at kramme træerne, gå i blomsterne og snuse til dem - og til at tage billeder.

Billede fra kampagnen. Taget fra Creative Review.com


Enkelthed betaler sig, og det er denne kampagne et godt eksempel på.

Og så er de sociale medier naturligvis integreret i kampagnen.


Se kampagnen på Creative Review.

27/05/2013

Skærebrænder i disguise

Yes. Damen overfor mig har skærebrænder-stemme. Sådan én, der kan høres i hele kupeen. Lækkert. I love it. Tal lige lidt højere, vil du?!

(argh!)

(Nå ja - guess what? I'm a train)

Tænk at være født med en stemme, der overdøver alle andres. Smart i visse situationer, men træls, hvis man står i en af de der forsamlinger, hvor man skal synge (fx til rundt om juletræet eller slet og ret til koncerter), hvor man gerne vil synge med, men helst ikke høres.
Lydløshed kan ikke lade sig gøre, hvis man er født som skærebrænder i forklædning som kvinde.

Og dig, kære læser, du skal bare være glad for, du har muligheden for at skrue NED for dit tv, hvis volumen ikke passer dig.

22/05/2013

Charmen ved at pendle

Det gode ved først at pendle hjem fra arbejde kl. 21 er, at toget er næsten tomt.
Det vil sige, at risikoen for, at jeg havner ved siden af:

a) en alkoholiker
b) en flok efterskoleelever
c) Et menneske, der snorker
d) Et barn, der larmer
e) En Betinna fra Albertslund med vandmelontyggegummi og smaskelyde og Apples ear plugs i ørerne (du ved, dem, der ikke kan holde på lyden)
f) Én, der vil snaaarkke
g) En ung fyr, der stinker af parfume
h) En narkoman med sår i ansigtet
i) Én, der er blevet slået til plukfisk, så ansigtet har dobbelt størrelse, som gør, at jeg ikke tør kigge, men alligevel ikke kan lade være
j) Én, der ikke har fattet, at man ikke skal se video MED lyd på i toget
k) Én, der taler i telefon i en time
l) En pige med tasken (og munden) fuld af remoulademadder.
m) En mand med lange ben
n) Én med korte ben eller mange kufferter, som ikke har opdaget, at hun ikke er alene, og at vi andre også har ben, vi gerne vil ha' plads til
o) Én, der stirrer
p) En grim én.
q) Én med underlige næselyde

...er ret lille (altså risikoen)!

Lige så mums sådan én her smager, lige så fæl er den at dele kupé med (foto fra gallery.jesroger.dk)

P.t. sidder jeg ALENE og føler mig lidt som en gammel knark bevares, men det manglede sgu da bare.

PS: Har siddet ved siden af samtlige typer på listen. 

14/05/2013

Kan Prinsesse Mary godt have tynd mave? Og 117 andre gåder


Der er mange spørgsmål, som mangler at blive besvaret. 
Fx er universet ret stort (og for en gangs skyld noget, japanerne ikke kan overgå!)  men HVOR stort? Jeg bliver bims af at tænke på det.

Men der er også de hverdagsting, vi alle går rundt og undrer os over, og som vi måske har undret os over så længe, at vi ikke længere stiller spørgsmålstegn ved dem. Men som vi egentlig godt gad have et svar på.

Ligger du inde med et svar på nogle af følgende spørgsmål, så send dit svar til kommentarfeltet herunder. 

Fx undrer jeg mig over:
-       Hvad er en hipster egentlig? Et hiphop-hamster? (Hipster. Hamster.. Potato potato)
-          Hvor farligt er det egentligt at have en ansigtscreme med ombord på et fly?
-          Hvorfor sætter DSB konsekvent for lidt vogne på deres tog på visse tidspunkter?
-     Bliver Apple-hypen nogensinde so last year?
-     Hvad er meningen med vandmænd?
-          Er de virkelig så kreative, dem, der går i byen i Kødbyen?
-          Hvorfor vil folk altid hellere have den modsatfarvede regering end den, de lige har fået?
-     Hvorfor er regeringen helt blå, når der står "rødlig" i manualen?
-          Kommer det bag på DSB i myldretiden, at der er mange med toget?
-          Hvorfor skal små børn gå i dyrt modetøj?
-          Hvor dybt kan man synke i kampen om at blive kendt?
-          Hvor på en reality tv-deltager sidder værdigheden?
-          Hvorfor er tamponer så dyre? Vi taler om f... vat m. snor!?
-          Hvilket stof skal man være lavet af for at ville date Sydney Lee?
-          Hvem er det, der køber de der gigant-romkugler hos bageren?
-          Hvorfor findes de? (gigant-romkuglerne)
-          Hvorfor kan Linse Kessler ikke selv se det…?
-          Hvorfor er der stadig fritgående mænd med hvide tennissokker i sandalerne?
-          Hvorfor bliver man ryger?
-          Hvorfor er der stadig nogen, der diskuterer, hvorvidt studerende er fattige eller ej, når de nu bliver betalt for at gå i skole?
-          Hvorfor tog det så lang tid og så megen snak at legalisere de homovielser?
-          Hvorfor har så mange af de såkaldt fattige studerende Mac, spejlreflekskamera og iPhone?..
-          Hvorfor er det så dyrt at køre med DSB, når nu de gerne vil have os til at vælge den offentlige trafik?
-          Hvor forsvinder bananfluer hen, når de dør? Og hvor fa'en opstår de fra? Ud af den blå luft?
-          Tror Jehovas Vidner virkelig selv på det?
-          Hvorfor i alverden hedder SKAT ’SKAT’?
-     Hvem var den retardo, der sammensatte Aktiveringssystemet og besluttede en proces, der er ekstremt spild af de fleste menneskers tid?
-     Kan Prinsessse Mary godt have virkelig tynd mave?
-     Hvorfor synes man, Ostepops smager godt?
-    Og naturligvis: Slutter Israel/Palæstina-konflikten nogensinde?
-    Hvorfor er det kun de slimede og lidt ulækre madvarer, som bliver tituleret "delikatesse"?

07/05/2013

Folk, der smasker.

Er nær sindssygens rand. Har nu i en uge siddet overfor folk i toget, der smasker.
SMASKER! Når de spiser!

Hvorfor skal det gå ud over mig?

Det er jo simpelthen den mest irriterende lyd. Vi taler om VOKSNE mennesker, der ikke har lært den basic ting at lukke munden, når de spiser. Den slags voksne er der åbenbart rigtig mange af.
Men hvorfor kan de ikke selv høre det? Og hvorfor har de ikke forlængst lært dén disciplin??

Den værste smasker var blokfløjtelærer Melanie fra i går (når hun ikke smaskede, talte hun MEGET højt i telefon), som havde medbragt en praktisk madpakke i toget - naturligvis med 50 % gulerødder og 50 % grovklapper/rugklapper/rygklapper/hvad den slags fornuftighedsbrød nu hedder. Man er vel lærer.

Men er du klar over, hvor meget gulerødder larmer, når man spiser dem? Det er du nok.
Og Melanie smaskede og knasede og gumlede og tyggede - på den ENE gulerod efter den anden - så det kunne høres helt ud på togskinnerne.

...LOTTE VAR NÆRMEST ARRIG.