17.12.2013

Om ikon-overload og smileyhysteri

Hvad er det med de små ikoner på iPhonen?! Godt nok ser nogle af dem virkeligt arrige ud, men det burde ikke ligefrem få magten over mig.

Alligevel skulle man tro det, for jeg er ganske enkelt blevet længere tid om at sms'e, efter at de maaange gule ansigter, ølkrus, stjerner og vejskilte flyttede ind på min iphone. I mit liv.

Ingen lørdag uden en virtuel mini-G&T?
Jeg har mig selv mistænkt for svag sindssyge, når jeg ikke engang kan skrive en kort info-sms uden at skulle vælge et passende ikon først.

Eller når jeg har travlt, men skal nå at sende en sms før jeg cykler. Om at jeg er sent på den. Og alligevel liiige skal vælge et ikon, der passer til. Det er jo bare virkelig dumt.


Ahrg! Fuck. Sommerhat eller misfornøjet abe? That's the big question.

Der er gået sport i at vælge præcis det ikon, der passer bedst på teksten. Det er det samme på Instagram. Skriver jeg noget om jul, ja så skal det da liige akkompagneres af et ikon af en julemand. Eller et juletræ. Eller en pakke. Eller en stjerne. Eller en smiley, for det kan man i hvert fald altid snige med. Eller dem alle sammen på én gang.

Kunsten at kaste et grantræ ind fra siden
Et eller andet sted giver det bare ikke mening at indsætte et ikon, der nøjagtigt svarer til det, jeg netop har skrevet. Modtageren kan jo for fa'en godt læse, hvad jeg skriver.

Jeg behøver ikke skære det ud i pap ved lige for en sikkerheds skyld at kaste et grantræ ind. Men det gør jeg.

For det er jo ikke forståelsen, det handler om.
Det handler om, at ikoner er sjove. På et helt banalt plant. Og at der går sport i at vælge ikoner til situationen.

Og så er det naturligvis fordi, det lægger en slags stemning over den besked, man sender afsted.

Er du sur?
Efterhånden er det ligefrem blevet et signal, vi sender, hvis vores sms er helt fri for smiley'er.

En ven fortalte mig fx engang om en pige, han skrev lidt sammen med. "Og hun virker som en ret bestemt dame; der er overhovedet ingen smileys i hendes beskeder"...

Doser dine smileys med balance
Omvendt havde jeg engang en arbejdsgiver, der understregede, at hun aldrig ville acceptere at modtage en sms eller mail fra mig indeholdende smileys. Fair nok i professionelle sammenhænge. Der kan smileys og ikoner næsten gøre mere skade end gavn.

Men privat synes jeg, smileys og ikoner er med til at lægge et virtuelt tonefald over beskeden, og det bare tit ret praktisk.

Hvad mener du om ikonerne? Er du faldet i fælden, eller er du stadig på de gamle 'kolon-bindestreg-parantes'-smileys? :-)
(kan man egentlig få ikoner til Android..?) 

Ingen kommentarer :

Send en kommentar