08.10.2011

Rustfrie stålballer

Jeg kender ikke det fitness-fancy ord for følgende maskine, men gu' er det kedeligt at stå på en trappe-maskine og træne, i håbet om at opnå ben og baller af STÅL (eller i hvert fald af noget som er hårdere end skumfiduser). Men det er nødvendigt, hvis jeg skal nå mit mål og blive 100+. Altså i alder. Ikke i vægt, vel!

Jeg er vist ikke den eneste, som synes det er røvkedeligt, for FitnessWorld har været så betænksomme at hænge fladskærme op, og idag stod den så på MTV og et eller andet make over-program ved navn 'Plain Jane'. Dejligt. Pludselig tog jeg så mig selv i at være helt og aldeles optaget af, om den skønhedsbehandling som pigen i afsnittet havde været igennem, lønnede sig, da hun sku' bekende sin kærlighed til ham hun var lun på. Og og, hendes mission lykkedes (han kan jo lissom heller ikke tillade sig at sige nej på tv), så jeg yderligere måtte ta' mig selv i - midt i kampens rødbedefarvede hede - at få kuldegysninger over hvor smukt og rørende det var da han gengældte hendes følelser.
- Ok, ovenfornævnte hører nok til kategorien af ting man skal forbigå i absolut stilhed. Men jeg synes det er så plat, at det netop hører hjemme hér. Hæ.

Pludselig var jeg blevet én af dem, som jeg normalt synes ser så tåbelige ud, når de står dér klædt fra top til tå i monotone bevægelser og GLOR stenet op på en skærm, mens bevægelserne går langsommere og langsommere, fordi blikket på skærmen pludselig er blevet mere stålfast end ballerne nogensinde vil blive i det tempo.
Ikke desto mindre gjorde det altså min træning lidt mere interessant (ballerne har selvfølgelig altid været som stål, så det er egentlig kun for sjov jeg træner..(as if)). Bum.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar