..."Eller ryger! Min mor siger, det er farligt vanedannende, og har man først prøvet det få gange, hjemsøger det en resten af livet. Hvordan forhindrer jeg, at det sker?? Please lad mig være ikke-ryger! (har godt nok aldrig røget en cigaret, men jeg har da holdt én..?! Aargh!!)
Sådan var der så meget, jeg frygtede som barn.
Det kunne godt være ret angstprovokerende at tænke på, at jeg en dag ville blive én af de store; at jeg en dag skulle blive voksen. Verden var fyldt med ting, jeg havde al mulig grund til at være bange for (æh ok - om man har grund til at frygte homoseksualitet kan nok diskuteres).
Fx syntes jeg også, det måtte være vildt at være voksen, for så var der jo meget længere ned til jorden, når man kiggede ned. Hm. Måske ikke skræmmende ligefrem, bare fascinerende.
Nu sidder jeg så her (i toget, red.), på vej til fuldtidsjob, som p.t. er det, jeg gerne vil med mit liv ( ikke bare fuldtidsjob som i "hvad som helst, bare det er min. 37 timer om ugen"-agtigt. Det er branchen/interesseområdet, jeg taler om).
Og hvor mange gange har jeg ikke spurgt mig selv, hvad jeg mon ville ende med at beskæftige mig med som voksen..?
Vinduespudser. Ridelærer. Skiltemaler. Fremtidsforsker. Jordemoder. Kunstmaler. Ridende politibetjent. Journalist. Dyrepasser. You name it.
Nu har jeg pludselig en nogenlunde realistisk idé om det hele. Er jeg så voksen?
Jeg er 26 lige om lidt, og havde du spurgt mig, da jeg var 9 år, ville jeg have svaret, at "selvfølgelig er man da voksen, hvis man er 26!! Dumt spørgsmål. Det er man allerede fra man er 20."
Og jeg ville ha' børn som 27årig og giftes med en franskmand og ha' en bondegård med heste og små lam. Not gonna happen. Brænder li'ssom slet ikke for det fastsatte (landmandskone-)liv p.t.
På papiret jeg nok voksen, men mentalt halter det bagefter. I nogle sammenhænge lader jeg som om, jeg er voksen og tager den seriøse mine på, men indenunder voksen-forklædningen sidder en nittenårig Lotte-Potte og laller og regner med, hun er en biologisk undtagelse, når kollega-Lars fortæller hende, at "fra 25års alderen går det kun ned ad bakke, Lotte! Så skal der trædes ekstra hårdt i pedalerne!".. Ha! Det eneste, der går ned ad bakke i min lejr er økonomien. Dét kan der trods alt rettes op på.
Hvor voksen er du?
Hold fast i den dér 19-årige, for hulan! Voksen skal du nok blive, det sker helt af sig selv.
SvarSletKærlig hilsen din mor :o)