27.09.2012

Så gik der mormor i den.

Wow... Bloggen er blevet ret forsømt på det sidste. Hvordan kan det være?
Nu har jeg troligt snik snakket løs om alt og intet i tre år (cirka) - på trods af, at mit publikum kan vejes på et frimærke i forhold til Justin Biebers fanskare.

Men jeg ved, I er derude, jer, der læser med. Og dét elsker jeg! Jeg skal nok forsøge at levere nyt stof lidt oftere. Beklager sidste periodes tørlægning på breaking news-fronten. Motivationen til at skrive forsvandt vist sammen med sommeren, og det kan godt føles lidt som at råbe ind i et tomrum sommetider, når jeg ikke kan se, at dem, jeg skriver til, faktisk er derude. 
Men men - jeg oprettede bloggen for at træne mine skrive-skills, og dem bliver jeg nødt til at holde ved lige, hvis jeg vil kunne leve af dem. 

Så. Here goes:

Noget, der har slået mig de sidste par uger er, at jeg er konverteret til en gedigen hygge-udgave af mig selv. I weekenderne. 

Det startede med, at jeg havde en weekend uden planer. Først tænkte jeg "Fedt! Der skal indhentes på slap af-fronten".
Men så mærkede jeg måske nok en lille bitte bitte følelse af panik over kun at skulle være i mit eget selskab hele weekenden.
Jeg kan godt lide mit eget selskab, men jeg kan også virkelig godt lide mine veninders. Og dén weekend var jeg all by myself. Til gengæld var jeg helt frisk og veludhvilet mandag morgen, og hvor var det egentlig rart.

Lige siden har jeg fået smag for de der slow-living weekends. Der skal ikke ske for meget. Og for første gang har jeg ikke lyst til at tage i byen lørdag aften; jeg synes, det er lige så "mmmm!" at være hjemme i sofaen. I min egen eller en venindes. Dét faktum har jeg grublet lidt over.. 

Eftersom jeg endda ikke længere har en kæreste, burde jeg måske være mere outgoing, men jeg gider ikke rigtig.
Mr. Right dukker jo nok alligevel ikke op, når jeg står og fulder mig lørdag kl. 3, vel. Og byture koster penge, det er usundt, og det giver tømmermænd og grim hud. Og lige nu er min motivation til dét altså ikke så eksisterende som den har været.

Yes. Der er altså gået afslapning i den, ovre i min lejr. Hvis du ikke hører meget fra mig lige p.t. er det derfor. 

Måske er det snarere fordi, jeg fylder 26 lige om lidt? Jeg har hidtil følt mig lidt som én på 23, men nu kan det godt være, alderen indhenter mig en lille smule.
- Ikke at jeg kaster håndklædet i ringen og siger "Okay! Så står den på rækkehus, blomsterbede, mand og børn og småkager og nybagte boller og samle-stel og lædermøbler og familieportrætter på væggene og lån og hjemmelavet paté og zumba og stor-indkøb i Bilka.

Nksen. Never. Aldrig rækkehus til mig. Aldrig.
...Jeg kan bare godt se værdien i at udrette ting derhjemme. Og i at holde søndag formiddag UDEN hovedpine og rundtossethed. 

1 kommentar :

  1. Den der "mormor" virker lidt klog. Lyt lidt til "hende" .

    SvarSlet