05/12/2011

De voksnes barnlige rækker

Forleden sad jeg til julefrokost med nogle gymnasieveninder. Jeg har kendt dem i 7-8 år, så det er ikke unaturligt, at vi ofte kommer til at tale om 'dengang'. Dengang vi var små og stive naive; gik på A-Bar i tide og utide - helst også om onsdagen, hvis vi ku komme til det; Facebook var stadig på tegnebrættet (aahr, sådan nogenlunde ikk') og Beverly Hills var Overspringshandling nr. 1, fra vores kedelige fysikrapporter om spegepølse og lakmusprøver (eller var det i 'folkeren'?..).

'Strawberry Shots forever'
Det er ikke fordi vi ikke længere ser Beverly eller er naive, eller lidt små engang imellem, og jeg afviser stadig ikke en onsdagsbrandert, der er bare længere imellem dem.
"A-Bar er soo last year, og nu skiftet ud med noget laaangt mere sofistikeret". Ej. Det passer ikke.
Nok går vi ikke så tit i byen med teenagedrengene længere, men det über charmerende 'kødmarked' som nattelivet er garant for, er uændret. Om man er 18 eller 58. Tror jeg.
De platte kommentarer, som man alligevel tager sig selv i at grine lidt af, når han nu står dér og virkelig prøver, og de dejlige wc-rens-smagende shots er der ikke pillet ved. Heldigvis, for så er alt ved det gamle.

For voksen til tvungen sved-dans
Dén dag jeg kan nyde en snaps til min sobre søndagsfrokost, eller nyde en whisky on the rocks en tirsdag aften, og den dag jeg hellere vil DØ, end gå glip af Barnaby (ok, Barnaby ER faktisk ret spændende..åh-ååh!), så er jeg ved at være derop' a'.
Julefrokostpigerne og jeg nåede til frem til, at vi ikke helt er børn længere, for vi tog os selv i at gå mere op i logistikproblemerne ved at ankomme til LA Bar kl. lidt for sent lørdag nat (for der ved vi godt, at man står som sild i en tønde blandt en masse svedige mænd og piger med ultralangt hår, som konstant skal svinge lige ind i fjæset på én. Nam nam) end den simple fornøjelse det bare er at være til fest.

... Men vi hader stadig da snaps, ikk'?
Samtidig skulle man jo helst præstere at se glad og ovenpå-selvom-jeg-har-din-armhule-i-hovedet-og-din-måhito-i-skoene-agtig ud. Dén udfordring har vi taget op mange gange og klaret den til et 12tal med kryds og bolle og adskillige scoringer som bonus, men forleden var der lissom enighed om, at dét orkede vi ikke. Lidt skræmte ved tanken om, at vi tilsyneladende var holdt op med at elske at gnide os op af resten af odenses unge (og dermed var kommet et lille skridt nærmere noget, det mindede om 'voksne og fornuftige'), tog vi en snaps og trøstede os med, at vi stadig ER unge, da vi så på hinandens forvrængede snapse-grimasser.
Ja ja, vi VED godt, vi stadig er unge og labre, vi kan bare godt li' at bekræfte os selv i det.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar