13.12.2011

Det opvejende jubelidiot-indlæg

Nu har jeg lige præsteret et mavesurt-juleoplæg herinde, men jeg er altså ikke så sur (julen ER bare opreklameret, det er et faktum, jf. forrige indlæg). Man kunne måske godt blive det, af at køre land og rige rundt med DSB hver morgen og eftermiddag, men der er heldigvis flere måder, hvorpå man undgår at blive gnaven. Jeg synes selv det går meget godt med tolerancen, den lange lunte og morgenhumøret, selvom resten af verden tilsyneladende synes, at jeg er skør, at pendle mellem Valby/Odense og retur. Men:

1) Man kan næsten tjene penge på det. Tak SKAT, for mega meget fradrag.
2) Man slipper for at cykle i regnvejr
3) Man kan lave temmelig meget i et tog. Fx arbejde/blogge/læse nyheder/tale i tlf./tænke vigtige tanker/lege 'hvem kigger væk først' med de andre/lege navneleg/spise/sove/lytte til samtaler/rate pæne mænd
4) Glæde sig over, at når man kommer hjem i aften, så HAR man ordnet det det meste på to-do-listen og kan holde FRI.

Tid er nok det eneste, der aldrig går inflation i, så jeg glæder mig over, at jeg får tid foræret, ved at køre i tog. Ikke så meget pga. tidsforskel mellem Kbh og Odense (det er sgu lidt knapt med jetlag), men fordi jeg ved, at alternativet var, at jeg ville ligge og sove i stedet for at gøre alle de ting (ok, næsten) som står under pkt. 4. Det synes JEG er smart.

... Og så er er det vist kun i lille Danmark, at man kan fornemme andres undren over, at man pendler 5 kvarter hver vej.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar