21/10/2010

"..mjen ddet ÆR jo kujn ddaj jag vil HA', skjat!!

..Gad vide, om man faktisk skal høre sandheden fra børn og fulde folk (eller var det fulde børn og.. nej, dårlig joke)?
Ingen tvivl om, at børn er hudløst ærlige. Så langt, så godt.

Det er lidt mere interessant hvis dét, mænd slynger ud i deres branderter, er sandhed. Så må jeg hellere begynde at høre bedre efter. Måske endda få dem til at skrive under en gang imellem.
Bare ærgeligt, de kun kan fremsige ægte sandheder med tyve mojito's indenbords. Næste dag er alt jo lissom nulstillet og der er ikke meget at komme efter, hos en mand med tømmermænd på størrelse med Mount Everest.

Enten er vi ekstreeemt ærlige, når vi er fulde - og ordsprog har det jo med at passe ret godt - og så er det bare spøjst, at vi aldrig ville sige tilnærmelsesvis de samme ting til ham eller hende vi er forelskede i, dagen efter. ("Hvem sagde forelsket? Sagde jeg det igår?? Jaja, men jeg var jo også fuld! Det skal du bare glemme")
Eller også fyrer vi bare noget af, som intet hold har i virkeligheden. - Så har nogen engang håbet, at det var sandhedEN, de fik at vide nede på 'den lokale', og opfundet et ordsprog om det, og derved slået fast, at det er sandhed.

..Ingen ved det.
Ok. Jamen så lad os slå fast, at vi fra nu ta'r det med et gran salt, hvad vi hører lørdag aften. INGEN vil jo alligevel drømme om at sige de samme bekendelser dagen efter, så lad os skylle de 'sandheder' ud i vasken, sammen med den sidste mojito.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar