Har du det sådan med din Facebook-profil?
- Ret afhængig, uden at ville indrømme det.
-Tjekker du den flere gange dagligt - også selvom den NOK også er der i næste uge, hvis du skulle lade den stå lidt på stand by..?
-Har du også hørt dig selv sige sætningen " haha, dét var sjovt, det skal jeg hjem og skrive i min Facebook-status!"..?
= Få nu et liv ikk'? Og jeg kan ligeså godt selv melde mig under fanen, hvor der står 'semi-afhængig'. Det er noget med, at man ikke skal puste med mel, når man selv bor i et glashus..
Jeg er fascineret af, hvor meget Facebook betyder i mange folks hverdag. Selv min mor er riimelig aktiv derinde, synes jeg. Selvom hun hårdnakket, igen og igen, påstår det modsatte (hallå mor, vi kan jo se, du er online).
DagensDilemma:
Er det positivt at ha' så mange Facebook-venner som overhovedet muligt eller er det federe at sortere i dem (mere eller mindre ukritisk, men dog sortere)?
Fordelene ved at add'e Gud og hver mand og sige "JA klart" til alle, der vil være din Facebook-ven, er bl.a., at så er chancerne større for, at nogen kan hjælpe dig med det du søger.
Om det er lejlighed, job, musik, inspiration til aftensmaden, pæne mænd, sladder. You name it. Og det' da skide smart. Det ER det. Jo større ens netværk er, desto større chance for at få bid, når man søger noget. Og mange andre fordele.
(- man skal jo ikke kun 'indsamle' venner for at udnytte dem. Eller hva'? høhø ;o) Dén lader vi hænge lidt.. )
På den anden side synes jeg sgu samtidig det hele bli'r så distanceret, hvis ens mål med Facebook udelukkende er at samle et netværk på størrelse med Mads Christensens ego og lade hele verden følge med i ens liv.
Med fare for at lyde 60 år ældre end jeg er, så synes jeg, man må bevare en vis portion nærvær på sin Facebook-profil og trods alt kunne folks navne og 'her-mødtes-vi-første-gang' på samtlige af ens facebook-venner. Lidt kendskab til folk.
Ifølge mig er Facebook ikke er sted, hvor man skal blotte ALLE eskapader, og netop derfor sker der ikke noget ved, at lade random folk stalke mig og mine mere eller mindre ædru billeder.
Kan man sige.
Men så er jeg ikke 'man'.
Praktisk eller ej, skal jeg så efterfølgende partout være facebook-venner med de folk jeg møder og smalltalker lidt med, en tilfældig lørdag nat i byen? Tilsyneladende ja, hvis man spørger det andet køn. Næ, hvis man spø'r mig. Så ud er de røget igen (Sorry guys).
Ses.
- meeeen, kræsen er jeg dog heller ikke, mht. at blive venner. Inviterer du mig på chokoladekage, så er vi venner hurtigere end du kan nå at trykke på 'Tilføj..' ;)
Ingen kommentarer :
Send en kommentar