15/08/2010

Et stykke med træthed, ristede løg og ømme ben

Kan man proppe fornemmelsen af træthed (som i 'traaat'!) ind i sin blog?

Selvom jeg plejer at synes Odense er et bette provinshul, er den stor nok til at lade mig løbe rundt i flere timer som en anden fitness-idiot (- á la de, der kan sige nej til kage..!), bare fordi jeg fór lidt vild..

Har løbet hele Skibhus-kvarteret rundt, og hele Odense Havn m. tilhørende sidegader plus kæmpe kolonihave-kompleks, fordi jeg ikke er typen, som smutter forbi Krak (aka. løsningenpådetmeste.dk) inden jeg render ud i verden med et ganske bestemt mål, men uden at kende vejen.
Flot.

Desuden VED jeg godt, at jeg tabte min stedsans i en busk for maaaange år siden, så dagens marathon var vel selvforskyldt.

"Men mor, hvad laver den skøre løbende dame i kolonihave-forvirringen, når hun ikke har kolonihavehus og ikke engang ved, hvordan man hejser Dannebrog eller luger ukrudt?"

- Jeg ville besøge min søde veninde og kollega Henriette i hendes kolonihavehus (som er et langt ord at skrive), da jeg var næsten sikker på, at hun gik derude og knoklede med jord og spader..
Henriette er en handymand om søndagen, og hun er skide sej. Det er jeg ikke, for jeg fór jo vild og jeg ku' have forudsagt det.
Men Henriette blev fundet og så stod vi der og kiggede på hendes nye hus og svedte og var glade :)
Og så gik turen hjemad og nu er jeg træt, men jeg leverer da liiige dagens anekdote på et sølvfad, for snydes skal i ikke og jeg sagde jo forleden, at jeg vil skrive hver dag :)

Nyt mål:
At huske at skrive dagens indlæg korte. Nogen gange tror jeg, at min evne til at begrænse mig ligger i den der busk, som forlængst har jævnet min stedsans med jorden.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar