28/07/2013

Slug ormen, Mulle..!

Om at være 26 år og en pivfis i Tivoli. Om at udstille sine rystende ben, svedige håndflader og totale mangel på frygtløshed foran horder af 9-årige med munden fuld af candyfloss og blikke, der kigger dovent på mig og siger "hvad sker der for hende damen..?!"

Der sker det for damen (mig), at hun ikke bare lige kan sætte sig op i en karrusel uden at vide nøjagtigt, hvad projektet går ud på.

Om bivirkninger og andre ting, jeg har betalt kassen for at risikere
Hvor mange gange, skal mit hoved vende nedad? Er der seriøs risiko for opkast under eller efter?
Hvor lang er turen? Hvor højt skriger dem, der er igang? På en skala fra 1-10, hvor blege er de så, når de er færdige med turen? Hvordan ser ofrene ud i hovedet undervejs? Hvor glade ser folk ud, når de er færdige?

Den slags iagttagelser er sindssygt afgørende viden. Det afgør, hvorvidt jeg skal udsætte mig for det såkaldte stykke underholdning, der tårner sig op foran mig, og som mine med-tivoligængere MEGET gerne vil have, jeg skal prøve.

Vendepunktet
Som regel lader jeg mig overtale. Nogle gange sker det først efter mange timer - det kommer an på graden af skrig fra de igangværende passagerer.

Og jeg har før smidt AL stolthed over bord og hørt mig selv spørge 9 årige med-passagerer, om "det er meget vildt?.."

Find mig her..

Og jeg fortryder næsten altid projektet, når først jeg sidder i saksen. Og de der kække tivoli-medarbejdere skal satme ikke bruge al mulig tid på at underholde børn og ordne alt muligt andet END AT SPÆNDE MIN SIKKERHEDSSELE. Lige nu. Og de skal kigge på den, når de tjekker, om den sidder fast.

The show must go on
Men på det tidspunkt er løbet kørt (eller - det er det selvfølgelig ikke, det sker først om 20 sekunder, når tivoli-ungarbejderen har trykket på knappen, og vi er blevet shaket godt sammen som karklude i en tørretumbler), og der er ikke mere at gøre.

Rundt i rutschebanen skal vi død og pine, om jeg så skal generere tinitus til samtlige gæster i haven. Det må de jo så leve med.

Er du god til rutschebaner?
Og nu vi er ved det: Kender du nogen af slagsen, jeg ligeså kan godt undgå at overveje på forhånd?


1 kommentar :

  1. årh, luk øjnene, og tak Din Gud og Skaber når du står helskindet og omtåget på begge ben igen.

    SvarSlet