26/07/2013

Pling eller plong? Om at finde the one.

Hvordan ved man egentlig, at den mand, man har mødt, er ham, man skal satse på og investere alt i?
At det er ham, der for alvor får det til at sige "pling" inden i én?

Man tror det selvfølgelig hver gang, man får en ny kæreste. At det er ham. Det er nu! Her er manden, jeg skal giftes med. Slut prut og kirkeklokker.

Men forholdene ender igen og igen, og man fandt ud af, at det var ikke ham. Det var heller ikke den forrige. Eller den næste. Og naturligvis var det ikke det. For set i bakspejlet - og så snart, man møder en ny mand - kan man jo godt se, at det måske i virkeligheden ikke helt sagde "pling" med de andre, selvom man syntes det, da man var midt i det.

Omgivet af andres lyserøde skyer
Jeg sad i foråret til en påskefrokost med tre par (et af dem var mine forældre, som er gift på sølvbryllyps-niveau), som hver især fortalte, hvordan de havde mødt hinanden.

Jeg var den eneste single og lyttede med store ører. For jeg kunne høre, hvordan den røde tråd i deres "sådan mødte vi hinanden"-historier emmede af, at det havde sagt "pling!".
At de for alvor havde skudt papegøjen. På soulmate-måden.

Jeg tænkte: Hvordan ved man, at det er det? At denne gang er det noget ganske særligt, som overgår alt andet?

Jeg talte om det med min daværende roomie, Bodil. Hun spurgte tørt:
"Hvad hvis det aldrig nogensinde siger "pling"? Skal man så bare leve med et "plong"?

Jeg ville ikke gide. Men jeg tror, der er riiigtig mange par, der lever med et "plong". Der er rigtig mange, der bare søger trygheden og tosomheden. Ellers havde datingsites'ene vel ikke SÅ stor succes, som de har.

Hvis du virkelig elsker ham på trods af.. tja.. Så er I jo nok skabt for hinanden.


Med lidt indbildning kan det lidt hule "plong" nok godt komme til at lyde som et pling" inde i ens hoved. Og så hedder det sig, at "vi er bare så glade for hinanden".

I hvert fald i nogle år. Indtil man måske støder ind i ham, der virkelig vælter én omkuld.
Eller til man får nok at sin partners hvide tennissokker i skridsikkert fodtøj med velcro.

Et "sniger-pling"?
Måske behøver det ikke altid at sige "pling" fra begyndelsen.
Måske er det nærmere et "pip" til at starte med. Går man så til opgaven med åbent sind og lader kærligheden opstå i sit eget tempo (woow. Storladne ord herfra), kan pippet måske udvikle sig til noget større. Noget, man for alt i verden ikke vil give slip på igen, om han så viste sig i hvide tennissokker en dag.
Jeg tror godt, man kan mærke, når han er en keeper.

Jeg kan godt. Nu. Juhuu.

Har det sagt pling for dig?

Ingen kommentarer :

Send en kommentar