02.10.2012

Barbie, SkipperSkræk og jeg.

Er typen, der netop har fikset min pensionsopsparing (!) og investeret den. På højrisiko-måden. Og jeg forstod alt, hvad der foregik mens scenariet fandt sted. Grafer og tal + mig er normalt som vand på en teflonplade - det preller af. Men denne gang er der helt tjek på tingene.

Alt sammen fordi pensionsdamen - der mest af alt lignede Barbie, som hun sad der med sine to meter lange akrylnegle med påmonteret festfyrværkeri, og tattoo og tusind smykker (hun lignede faktisk den sidste, jeg burde betro min pensionsopsparing) - sagde, at det var det bedste.

Jeg er dog ikke mere voksen, end at jeg frit fra leveren sagde, som en anden 17årig, at jeg nok lige skulle hjem og vende den dér højrisikoinvestering med farmand..

Men damen med neglene overbeviste mig, og i løbet af nul komma fem var min pension investeret i 80% aktier og lidt obligationer. Det lyder eddermame voksent. Men det føles sgu rart og ansvarligt, nevertheless.

Jeg er også typen, der netop har været til 'jeg tog vist munden for fuld-crossfit og løftede 45 kg. dødløft (noget med en stang og en masse vægtskiver, som nærmest var på størrelse med mig selv).
Instruktøren spurgte fra start, om der var nogen piger, der IKKE mente, de kunne løfte 70 kg?...
 Øh? Ja. Selvfølgelig kan jeg IKKE løfte halvfuckingfjerds kilo. Ligner jeg en mand?


Her er jeg. Det var lidt tungt, men jeg gjorde mit bedste. Heldigvis bliver stangen lidt lettere, når man har Pippis strømper på.  Hun er jo også bomstærk.

Jeg rakte som den eneste min (åbenbart slappe) arm i vejret og var ærlig.
Fint nok, så fik jeg bare 45 kg. istedet. Fedt. Var ved at dø en lille smule. Jeg havde muligvis ikke nok testosteron til dén crossfit-time, hvis man sammenligner mig med de andre piger (SkipperSkræk goes ladylike).

1 kommentar :

  1. Puha, alene ordet 'dødløft'... fortsæt med den slags. Du er go til det!
    Kh. Marianne

    SvarSlet