Der er de overskudsagtige og de underskudsagtige.
Igår mødte jeg DSB-manden, der emmede af overskud og kærlighed til sit job og sine passagerer. Den lille Quan, med masser af sydamerikansk accent og let skelende øjne, som fik det milliardkilometer lange intercity lyntog til at standse ekstraordinært i Nyborg (fordi der havde været bøvl med info'en om lyntog eller ikke-lyntog, så jeg delte kupé med en masse nyborgensere på panikkens rand, som troede, de ikke kunne komme af det rette sted).
Nåmen Quan tog kampen op overfor overtogføreren, som var en 'hård banan', som Quan sagde, og Quan fik da også skældud af sin overordnede (som må være et underskuds-eksemplar af en ansat), for at kæmpe passagerenes sag, men han tog det med et smil, og de pre-panikkende passagerer elskede ham for det.
Så er alle glade og sådan bør det være. Gør dit bedste. Når det nu alligevel er dét, du tjener dine penge på.
Den underskudsagtige DSB-mand mødte jeg i sidste uge. Med skel på skjorten(mmm), tør hud i ansigtet, et hoved lavere end mig selv og med masser af gnavpot-attitude under sit gullig-grå skæg, hvor flere års bitterhed må ha' lagret sig.
Der var ingen kære mor i miles omkreds, da passagererne i PROPfyldt fyraftenstog mod Kbh var kommet i de forkerte vogne, og spurgte pænt, hvordan de kom ned i den anden ende af toget. 'Er du Spiderman? Ja for så kan du jo kravle oppe på taget. Ellers er det umuligt, det kan du jo nok se, hahaha' var skel-mandens svar til samtlige passagerer.
Aaahr come on..
Ingen kommentarer :
Send en kommentar