30/01/2012

Et tirsdagsææventyr

Det var en grå og stormfuld tirsdag aften i januar. Det var en af de der tirsdage, som på papiret fremstår aldeles harmfuld, og hvor man blot prøvede at holde hovedet oven vande for at undgå at synke ned i det mørke januar-dynd, som har det med at opsluge lidt for sarte sjæle i sit slimede indre. Denne januar-tirsdag var mørk med mørk på, og hun vidste, at hvis ikke hun tog affære og gjorde noget, ville hun komme tættere på dyndets opslugende rand af flosset tirsdags-suppedas.. Og hun var i København. Byen hvor alt kan ske.

(...tillader mig at springe lidt i de narrative teknikker, for vi skal til sagen)
Jeg tog ind til Huset i Magstræde, med Julie. Tilsyneladende et sted man ikke kan undvære. Min og Julies tirsdag aften blev pludselig noget mere værd, da vi valgte at ta' ind og se stand up for en 50'er. Og Julie lagde ud med de vise ord: 'Det er tit meget sjovere live'. Og det VAR sjovt. Faktisk retti' tåretrillende/tisse i bukserne af grin-sjovt (aj, det gjorde jeg altså ikke)

Liidt stramt blev det dog, da vi for 117. gang skulle lægge øre til en omgang selvmedlidenheds-sjovhed og "jeg er overHOVEDET ikke sådan én pigerne gider kigge efter" og "Se mine grimme stritører!'-kaskader. Mindreværds-humor i flæng er lidt trættende. Kom nu drenge! Der er så uendeligt meget andet, man kan skrive jokes om, men ikke én nævnte Fattig-Sofie eller -Carina, sløve Facebook-updates fra ammehjerne-mødre eller politik. Måske skal man op på et bestemt etableret stand up-level, før man får lov at være sjov over andet end sig selv. Fair nok. Jeg ku' sgu ikke ha' gjort det bedre selv.

Men fælles for de tilsyneladende klynkende og typisk meget lave (!?) stand up-drenge, så ta'r de revanche lidt senere henne i deres show. Det kan godt være, stand up'ere sjældent er flatterende at se på, men er man sjov nok, kommer man langt. Så langt, at de forvandlede min tirsdag til noget ret eftertragtet, hvis den havde været til salg i DBA.

(sjov mand)

Og selvom det blev sent (for der var mange stritører og korte ben, der skulle gøres grin med) så ku' vi godt leve med, at Frank Hvam (wwuhuuu!!) kom ind fra sidelinjen som surprise og afsluttede denne famøse tirsdag med et bundsolidt, godt show, som (næsten) ikke handlede om hans uheldigheder, men om alt muligt andet sjovt. -Til en 50'er! Niice.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar