08.06.2011

Facebook - din gamle kælling.

Stiger ens grad af lykke proportionelt (..!) med antallet af timer, man flittigt spenderer på Facebook?

Der er nogen derude som siger, at vi er 'verdens lykkeligste folk'.
Og der er nogen der siger, at vi danskere i gennemsnit bruger 8-9 timer på Facebook, pr. mand, om måneden. ..DET ER MEGET (har godt nok ikke tålmodigheden til at regne ud, hvor mange timer om dagen, det er. Eller tålmodighed til at finde ud af, hvordan man regner dét ud).

Så:
Bli'r man lykkelig(-ere) at at bruge en hulens masse tid på Facebook? Og hvad ER det vi laver, inde på denne OB-farvede og afsindigt populære hjemmeside?
Når vi tilsyneladende bruger så meget som 8-9 timer om måneden på det, må der være noget spændende der trækker og som formår at få os til, slapt og måske liidt ukritisk, at overgive os til et sted, hvor alle prøver at få alle andre overbevist om, at lige netop deres liv er det fe-de-ste (bevares, det er det måske også, hvem ved).
Men hvad kan det være, som fastholder os? Hvad kan det være?? Er det fordi at:

- Du kan se, når din tidligere overbo har været på lossepladsen.
- Eller når din veninde har været i Netto.
- Du kan se billeder af dine venner som fester, vel vidende, at du selv blot er blevet blegere end bleg ved at sidde på arbejde/i skole/til familiemiddag - you name it.
- Du kan følge med i, når andres parforhold er complicated'e. Eller når det slet ikke går. Eller når ham du engang var vild med, får en kæreste.
- Du får lov til at vide, når en veninde har bagt boller eller løbet en tur.
- Du kan snildt erhverve dig en ny hobby, ved at konkurrere med dine Facebook-venner om, hvis statusopdatering der er sjovest, målt på antal 'likes'.
- Du kan få lov at stalke folk som befinder sig virkelig langt ude i dit netværk. Eller som du slet ikke kender. Der kan gå en del tid med det (men nok ikke 8-9 timer af en måned).
- Du er så priviligeret at kunne se, når folk er blevet venner. Og ærgre dig over, at det ikke er dig, som kan tilføje en ven til samlingen (haha, dét lød overfladisk. Sådan er jeg altså ikke i virkeligheden)
- Facebook kan hurtigt blive dit all times-favourite overspringshandlingssted, som får dig til at klistre til skærmen, fordi der hele tiden sker noget nyt. Selvom det bare er ham, du mødte på dén der bar i Vejle sidste år, som har skrevet 'Så har man tømmermænd igen' på sin status. Ligeså opfindsomt som alle andre, om søndagen.


Godt. 'Navlepilleri' is the correct answer. Det havde du da vist aldrig gættet, hva'. Æh, men jeg er ikke sikker på, at man bliver lykkeligere af at pille sig selv og andre i navlen. En gang imellem kan være ganske tilfredstillende og ikke mindst nødvendigt (man skal trods alt ikke afskære sig selv helt fra det blå-hvide koncept og blive en sur anti-facebook snegl), men dyrker man det ligefrem, bli'r man nok ør i navlen og i ho'det.

Okay, okay. Sjældent har jeg lydt så kynisk på bloggen.
Man KAN jo snildt vende det hele om, ta' de positive briller på, og se Facebook og sine venners opdateringer om det ene og det andet, som en ganske udmærket mulighed for at følge med i sit (selvvalgte vel at mærke) netværks liv og vide lidt om, hvad der rør sig derude, når nu man selv sidder fast på arbejde/skole/til familiemiddag.
Og kan man stadig ikke li' lugten i Facebook-land, er det dig heldigvis frit for at logge af. Du kan bruge din tid på at læse min blog i stedet for.

Knus fra Lotte

Ingen kommentarer :

Send en kommentar