11.09.2010

..og den lidt mere rådne romkugle:

Ting jeg ikke så godt kan li':

At Paradise Hotel kan få min far (far!) til at tude foran tv'et... Nu HAR jeg da aldrig..

Selleri.
Ikke så mange ord dér (men et eller andet spiseligt skal der jo være på listen, hvis jeg kender mig selv ret)

..and here we go again:
Light-produkter. Gi' den nu bare gas i stedet for at sidde der og spilde tiden med din gennemsigtige ostemad. Husk nu bare, at alt med måde, og så behøver vi aldrig bruge flere ord på dét. 

Cykelhjelme - som ikke tages af, når personen, som befinder sig nedenunder den, opholder sig indendørs, gående. - Men ok, i virkeligheden er det vel mere underholdende, end det er irriterende. Fair nok.

Pessimister og ligegyldigt vane-brok.
Vi lever kun én gang, så jeg gider ikke høre på det.

Ej, det er lørdag i dag og jeg skal til rejsegilde i den ene Henriettes kolonihavehus-idyl i dag og til Kbh og besøge den anden Henriette, så selvom det står ned i stænger bliver det en god weekend og jeg gider egentlig ikke diske op med flere øv-ting. Ikke idag.
God weekend.

1 kommentar :

  1. Jeg bliver nødt til at spørge. Hvad var det i PH, der fik din far til at græde?

    SvarSlet