28.01.2013

Hvilke madvarer er undervurderede? Og hvilke hitter i 2013?

Ingen i tvivl om, at der findes en slags prestige-liste inden for fødevarer. Old news.
... Og hvorfor findes ordet "fødevarer" egentlig stadig? "Føde" er noget, vi gør. Lad os bare kalde det "madvarer".

Så jeg har lavet en liste over såkaldte undervurderede madvarer.
Dem, der ikke får særlig meget tid i rampelyset. Listen rummer lidt af hvert, og der er garanteret noget for enhver smag. Og du kan lave både forret, hovedret og dessert med temaet "de madvarer, vi havde glemt, vi elsker".


Undervurderede madvarer anno 2013:

Den klassiske Kinder Mælkesnitte. Hell yeah! Og jeg ved, du er enig.
Vi taler om den allerførste af slagsen - den, der ligner en klapsammen-rugbrødsmad med Philadelphia Naturel imellem...

Drueagurker. Jeg har skrevet en hyldest til dem før. Jeg bliver aldrig træt af drueagurker. Tror måske, mine børn skal opkaldes efter dem.
Læs evt. min hyldest til drueagurken i Bær din last med stil. 

Artiskokker. Fantastisk ord i øvrigt. Lidt som en "artist-kok". En kokke-artist.Og sådan én kan da kun være god. De smager fabelagtigt, og de er sunde. Men der er alt for lidt hype omkring dem.

Hytteost. Men tak til Karolines Køkken for at bringe den i rampelyset igen.

"Ægte" torskerogn. Dét er undervurderet! Nærmest glemt. Du ved, de klumper, man køber hos fiskemanden, og som man enten skal stege, eller som man kan få røget.
De er friske og ikke spor firkantede med slim på, som det, der har ligget i konservesdåser.

Brun farin. Det smager af noget, der er lykkeligt. Muligvis har det noget at gøre med brunsviger og fødselsdag, som jeg (som fynbo) er vokset op med.

Faktisk lavede jeg sommetider en mini-"brunner" til mig selv, når jeg kom hjem fra skole. Puha. Og i selskab med Brandon og Kelly og Donna på TV2 var lykken gjort (Christ).

Karse. Det er meget enkelt. Du kan spise karse på alt, bortset fra dine havregryn. Og på bananasplit. OG Hvis man fx skulle beskrive "smagen af sommer", ville karse være det bedste bud.
Karse smager så fuglene synger og solen titter frem.



Næ, se hvor den strutter! En lille mobil enhed, der smager af sommer og solskin. Burde være et must på ethvert dansk frokostbord på niveau med salt og peber.


Og nu vi er ved det, er jeg selvfølgelig nødt til at omtale Politikens liste over 8 hotte madtendenser i 2013:
For eksempel har 80'er-dessertens konge, citronfromagen, fået et fortjent (!) comeback. Yes! Den har altså også været undervurderet.

Og så popcorn. Popcorn er in igen.
Men har de nogensinde været ude? Ok - vi er åbenbart mange, der er so last year. Popcorn er sgu da en universel "madvare", der er på banen konstant - uden om trends og tendenser.

Well. Og så bliver verdens blegeste grøntsag blomkålen, et hit i 2013.


Endelig vil jeg godt slå fast, at verden simpelthen ikke har brug for madvarer som budding (citronfromagen er undskyldt), farsbrød og ting lavet af jelly. 
Skifter.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar