29/12/2014

Jul, jul, jul, jul, jul jul

Skal man se kynisk på det, er december jo blot 24 dage i ekstra højt tempo og med lidt flere tømmermænd end ellers.
24 dage, hvor jule-hjernen er underlagt konstante formaninger om, hvad vi 'plejer' og hvad vi 'skal'.

Fordi det er jul, og Magasin siger det.

Og selve juleaften - kulminationen på det hele - går den evindelige diskussion: Skal vi i kirke? Hvornår? Hvem?
Hvad så med Disneys julesjow? Det skal man se! Er sovsen tyk nok? Tynd nok? Bliver sværene sprøde? Anden tør?
Er der brunkartofler nok? Plads om bordet? Hvem har mandlen? Hvem har den?? Hvornår skal vi danse om juletræ?
Hvor mange sange? Skal vi virkelig synge ALLE 8 vers? Hvornår er der gaver? Er der lavet is til Bailey'en?
Hvilken konfekt er der marcipan i? For ikke at snakke om 'hvem holder jul hvor'-diskussionerne hos halvdelen af landets børnefamilier.


Det' brunt, det' godt. 

And i går, and i dag og and igen i morgen
Og ligeså meget tid, vi bruger på at snakke med venner, kollegaer og naboer om, hvad vi hver især spiser juleaften, lige så kort tid tager det at indtage lortet. Ja undskyld. Det er ikke lort. Det er lækkert.
Men julemad er det mest for-ud-sige-lige måltid i hele verden.

For at bløde op på kynismen, må jeg hellere indskyde, at jeg synes, julen er smadderhyggelig.
Jeg har hverken skilsmissefamilie eller konfekt-fobi, og glæder mig hvert år. Jeg har lange lister med jule-to do's, som skal få det hele til at se overskudsagtigt ud - og selvom jeg kun når en sjettedel af listen og ALDRIG lærer at folde julestjerner, og ris á la mande smager endnu værre med mig ved roret, bliver det jul alligevel. Om vi er klar eller ej.

Julen er en sjov størrelse.
Hvor sjov er din jul?

Ingen kommentarer :

Send en kommentar