12/01/2014

Turn off #1: Grådige mænd

Der er visse ting, mænd bare skal holde sig fra at gøre. Det er egentlig ret banalt; alligevel er der nogen, det ikke er feset ind hos.

Så drenge, nu skærer jeg ud i pap, hvad I skal holde jer fra, hvis I vil have bare lidt succes hos damerne:

Jeg stod i køen i SevenEleven. Skråt foran mig stiller sig to mænd. De to klaphatte så egentlig almindelige ud, de "glemte" bare at se, at der var en kø.

Jeg tænker 'hm'. Så lidt kø-moral kan man vel ikke have, at man bare bliver ved med at lade som om, man ikke har set resten af køen, men det var naturligvis ekstremt naivt tænkt at mig. 

Da damen foran mig i køen bliver færdig ved kassen, sniger den ene klaphat af en kø-snyder sig lige hen til kassedamen. Og inden han når at tage sine varer, stiller den næste klaphat sin øl på disken.

Og de to herrer så egentlig nydelige ud. Med fine kufferter og 'Maersk Line' påtrykt på vindjakken.. 
(Kære mand. Vindjakker skal du i øvrigt også passe på med. Vælg med omhu).

HER VAR DET, MIN INDRE HEKS SKULLE HAVE ÅBNET MUNDEN.


Jeg var to milimiter fra at sige "Det er jo ikke okay at overse køen - men jeg er et large menneske, så lad gå". 


Det havde været en pæn, udramatisk måde at bemærke overfor de to åndsboller, at jeg ikke gider tabe alt for meget ansigt.

Men næ. 
Af uransagelige årsager kommer der intet ud af min mund. Selvom mit indre er temmelig fornærmet. 

Hvad der gør mig allermest irriteret er de to mænds totale mangel på god opførsel. Grådige mænd, der kun tænker på dem selv. Duer ikke - væk! I har ikke noget at gøre i mit synsfelt.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar