SigDetVidere på Tumblr

Kære læser,

Der skulle ske noget.

Derfor er SigDetVidere flyttet over på Tumblr.

Bloggen er ikke død eller pensioneret eller holder pause. Den har bare skiftet adresse.

SigDetVidere's nye adresse hedder sigdetvidere.tumblr.com.

Det nye sted er lidt pænere end her. Blogger har i mange år generet mine øjne lidt.

Tumblr er pænere og lidt nemmere, tror jeg nok.

Tumblr og jeg er ved at blive venner. Jeg skal bare lige vænne mig til det meget minimalistiske look ovre i mit nye 'hood'.

Jeg er glad for, du følger med her på bloggen ind i mellem.

Med dig in mente er det sjovere at skrive indlæg end hvis det blot var til mig selv.

Tak for det! Og på gensyn fra nu af på Tumblr.

- Lotte

10 tegn på, at jeg er endt ude i noget voksen-snavs

Jeg kan ikke gøre for det, og det var ikke min skyld.
Lige pludselig rev mit korpus bare i rattet og jeg endte ovre i noget virkelig voksent.

1. Det kom fx til udtryk ved, at jeg lige pludselig kunne høre en svær begejstring for min kærestes æggedeler komme ud af min mund. Jeg hørte mig selv udtrykke lige så stor glæde over det geniale i æggedeleren,
som var der tale om, at jeg havde fundet Guldhornene.

Der er bare noget med sådan en æggedeler. Det skyldes nok, at når min mormor serverede æg til frokost,
var de delt snorlige. Og reglen siger jo, at når mormor laver mad, smager det bare bedst.

Man ved, man er blevet voksen, når man (okay - JEG!) glæder sig ved det blotte syn af en fucking æggedeler.

2. Så er der noget med glæden over momsfrie søndage i Silvan, som bekymrer mig lidt.

3. Eller at en smørbøtte har indfundet sig i mit køleskab. Og at jeg specifikt havde ønsket mig den.

4. Min voksen-hed kommer også til udtryk, når jeg glæder mig over lyden af opvaskemaskinen.
Min nye bedste ven, der lavmælt men konstant trumler derudaf i mit køkken, mens jeg sidder med Onkel Danny på skødet inde i sofaen og slår mave oven på noget sammenkogt voksen-agtigt aftensmad.


5. Eller når jeg udøver manøvren 'eftermiddagskaffe med et lille stykke chokolade' til.
For at se genudsendelsen af X Factor.
Vorherre bevares.


6. Når der står 'jord' på min indkøbsliste. Fordi jeg skal plante mine pelargonier ud i deres potte.
Wooow.

Sådan én glæder jeg mig, til jeg får. Eller gør jeg?
Det er jo ikke bare jord. Det er voksen-hed på pose.

7. At jeg har pelargonier, som jeg passer og går op i.

8. At jeg har løst flere kryds & tværs i mit liv, end jeg har set afsnit af 'Venner'.
- Men det er nu ikke noget, der pludseligt er kommet over mig. Dybt inde har jeg altid haft et alterego, der hedder Inge. Og Inge elsker krydsord og hader dåselatter, "fordi det larmer sådan".


9. Jeg har fucking fået dækkeservietter. Okay. Dét er løgn.
Jeg har selv købt dem. Fordi jeg synes, de var vigtige.

Og nu jeg ligger ned, kan jeg ligeså godt indrømme, at jeg også har brugt tid på at stryge mine dækkeservietter.
OG mine viskestykker. Har aldrig følt min indre pensionist træde så tydeligt frem hverken før eller siden.

Mit alterego Inge, som elsker at stryge dækkeservietter,
mens hun nynner til lyden af opvaskeren.

10. Jeg tager på Northside festival igen til sommer.
Ja hér vil den uerfarne festivalgænger muligvis skyde en bemærkning om, at "det da er vild ungdom at tage på festival".

Men sådan hænger det ikke helt sammen. Northside er for alle os halv-magelige, der ikke tør kaste os i armene på smatten i Roskilde længere. Som vil sove i en ægte seng og spise øko-hotdogs, mens vi hører så meget musik,
at vi næsten ikke kan nå at drikke os fulde.


Men hey! Jeg har trods alt ikke været på Skanderborg festival endnu. Ligesom jeg heller ikke har lært at lave tunmousse. Jeg er heller ikke forfaldet til at bruge anti age-creme eller shape wear-trusser.
Og det bliver et evigtgyldigt nej tak til Fifty Shades of Grey.

Hvor voksen er DU?

Hjemme godt, men hjemme-hjemme bedst

Livet bliver ikke meget mere trygt og rart, end når jeg tager hjem på restitution hos mine forældre.

Nyvasket sengetøj, der bare dufter rigtigt. Stort lunt badeværelse, hvor man kan trisse rundt hele formiddagen.
Et fyldt køleskab. Kaffe på kanden. Stilhed og altoverskyggende mørke om natten.

Her kender man sine naboer. Også dem overfor. Og dem dérovre med forhaven.
Man holder vejfester. Man holder jule-komsammener. Man render ind og ud ad hinandens haver og plukker æbler og klapper naboens kat og bærer over med, at hønsene ovre fra nummer 35 gokker rundt et par haver længere nede.

Her er ingen larmende overboer. Ingen 9A, der standser og starter lige uden for vinduet.
Ingen fulde mænd, der råber kvarteret op, ingen rumænske flaskesamlere og ingen autoritære blink fra gaden,
der glimtvis maler væggene blå.

Der, hvor jeg er vokset op, og hvor mine forældre stadig bor, kender jeg labyrinten af omkringliggende villaveje
som min egen bukselomme.

Jeg ved, hvor der skjuler sig en hemmelig eng; jeg ved, hvor smutvejene findes, og hvor der engang lå en
lille købmand.

Idyl nr. 1: Synet af hjemmedyrkede purløg er ligeså rosenrødt som beskrivelsen af mit barndomskvarter. 

På samme måde kender jeg lyden af min fars trin på trappen. Jeg kender min mors humør, endnu før hun har
åbnet munden. Jeg ved, hvilke trappetrin, man skal springe over, hvis man vil snige sig stille i seng midt om natten,
og jeg ved, hvor i haven purløgen til min æggemad gror.

(det eneste, jeg stadig kæmper en indædt kamp imod, og som jeg aldrig bliver venner med, er de 2 (!?) fjernbetjeninger til tv'et. Argh!)

...Men når alt det fredsommelige og rosenrøde er sagt, er der ingen tvivl om, at det er København, der gør mig allergladest. Det er noget med dén der puls. Gud, hvor det lyder klichéfyldt.

Og så er det nok noget med, at alle de fulde folk og razzia'erne og balladen og bonghovederne og horderne af cyklister og grønthandlerne og metrobyggeriet og de uendeligt mange busser og værtshusene og kanalerne al sammen udgør en sum af charme, jeg ikke har lyst til at undvære for længe ad gangen.

Idyl nr. 2:
Mit voksen-hood er trods alt svært at undvære. 

Året der gik: 2014

Jeg ved godt, at den her slags indlæg skal skrives FØR året er omme. Men det nåede jeg altså ikke.
Der var lige en masse konfekt, der skulle spises, familie, der skulles væres sammen med, og tid, der skulle udfyldes off line.

Derfor får du mit 'Året der gik'-indlæg nu. Den 2. januar.

Det er måske også udmærket, at jeg har skubbet det hele lidt, så det ikke falder sammen med DR og TV2's årskavalkader. Så ville det ikke være til at holde styr på.

Scroller du få indlæg tilbage på bloggen, vil du finde sidste års 'Året der gik'-indlæg.
Det beviser, med andre ord, at jeg ikke har givet SigDetVidere synderligt meget opmærksomhed i 2014.

Synderen skal findes i Reklamejam. En (fag-)blog, jeg har oprettet, og som fik AL min blog-mæssige opmærksomhed i året, der gik.

Missionen for 2015 må være at få SigDetVidere back on track. Fremad! March. Sæt i gang!

...Vi starter dog med at kaste blikket tilbage på det Herrens år, 2014.
Et år, der bød på masser af førstegangs-oplevelser:

2014 var året, hvor jeg for 1. gang flyttede sammen med en kæreste. Voksent..
Vi flyttede ind i et afdanket dødsbo på Christianshavn, som du ser en stump af ovenfor.
Det tog en sommer af shine skidtet op.

2014 var også året, hvor jeg lærte at spartle som en ægte murer. Der er dog flere ting, der ikke stemmer på billedet her.
1: Jeg er ikke i gang med at spartle, men at male.
 2: SÅ stort et smil havde jeg ikke nonstop den sommer. Det var trods alt hårdt at være super-spartlende handydame.

2014 var året, der krævede knofedt.

Heldigvis var der også tid til andet end knofedt. I 2014 gik turen for 1. gang til Aarhus og Northside!
Du burde gøre det samme til sommer. Mig og Wu-Tang Clan kommer.

Papirøen er et streetfood-mekka på Holmen i Kbh.
Smart med de smarte. Hipster-agtigt. Streeet. Whaaaat. Ungt & urbant.

På Papirøen kan man få øko-spelt-lækkert mad i alle afskygninger - og så kan man få mohitos som dén på billedet.
Den smagte lige så godt, som den så ud. 

Når man ikke danderer den på Papirøen, kan man jo snuppe en GoBoat, som mange gjorde i 2014.
Sommeren var laaang og vaaarm, så en sejltur på kanalerne med et par sixpacks og søde drenge var lige til at klare.

2014 var året, hvor mig og Christian stadig var kærester. Det bliver ikke mere kvalmende idyllisk.

2014 var året, hvor jeg fik mit første RIGTIGE voksen-job.
Som junior copywriter. Det er noget med øl og tekst og gak og løjer.

2014 var året, hvor jeg fik taget min cykelferie-mødom. På en våd, våd ferie Nordjylland rundt.
Det startede ellers idyllisk med to cykler, et kærestepar og en masse praktisk oppakning - med badetøjet øverst, selvfølgelig.
Det endte i en Golf 2 med en hulens masse kryds&tværs - og regntøjet øverst, selvfølgelig.

Sol i Nordjylland. Med regn på vej.

Regn i Nordjylland. Med sol på vej.

For helved'... Men det VAR en god ferie.

2024 var året, hvor vi gik på mac'en efter midnat. Ligesom forrige år. Og næste år.
Her er det Lea, der tæmmer sin cheeseburger.

Det var også året, hvor min lillesøser, Nina, og jeg flyttede fra hinanden. Efter 2 år i Valby. I dag bor hun på Nørrebro.
På billedet stener vi (jeg). Det gik der også meget tid med i 2014.

2014 var året, hvor jeg fik smag for Jørgen Leth.
Så meget, at jeg købte billetter, da han spillede (snakkede) i Bremen Teater - fint akkompagneret af Mikael Simpson og Frithjof Toksvig.
Hør selv her. 

Cocktailpølser i king-size. ...Eller er det mine lår i mit nye badekar?
Nå. 2014 manglede ikke noget.

Hotdogs & bobler. I 2014 åbnede Foderbrættet på Vesterbrogade i København.
Menuen stod på masser af luksusvarianter af ovenstående. Og glem alt om Cocio.
De snaskede delikatesser skal skylles ned med cocktails, ifølge konceptet. 

2014 var året, hvor vi var meget tæt på at kunne sige, vi havde fået villa & Volvo.
Det er dog kun Christians Volvo. Og den er til salg igen. Og villaen er kun en 2 værelses-lejlighed. Rolig nu.

2014 var året, hvor jeg for 1. gang stiftede bekendstskab med Parken og Brøndby og FCK.
Det var en kende vildere end hjemme på stadion i O'ense, hvor de striwede fra Fyn huserer..

I 2014 var der endelig tid til at sidde i solen og nyde sommeren. Ikke blot snakke om at gøre det.
Her nydes sommeren på Henriettes altan med udsigt over HELE Nørrebro.

2014 var året, hvor jeg for 1. gang så ballet.
Det foregik i nationalteatret i Prag - og forestillingen var Nøddeknækkeren.
Jeg var solgt. 

2014 var året, hvor vi holdt jul på Christianshavn.
7 mennesker var samlet i det lille hjem, og jeg fik fra første parket indblik i, hvad det vil sige at være juleaftens-vært.
Det kræver lidt træning.

Heldigvis gik det fint.
Dog vil jeg godt udbringe en tak til mine garvede forældre for at ha' leveret gnidningsfri jul i temmelig mange år.

2014 var også året, hvor vi holdt nytår på Christianshavn.
Det var som altid året, hvor jeg drak mig fuld som en teenager nytårsaften med dertilhørende onde tømmermænd.
(Ja lad os da endelig starte det nye år med at knække os...)

9 sære julefænomener (til genovervejelse?)

Julen er fyldt til randen med traditioner og særlige fænomener.
Mange af dem er hyggelige - andre lidt sære.

Her er 9 af sidstnævnte:

1. Ris vendt i flødeskum med varm frugtsovs på
SKAL indtages efter kaskader af flæskesteg, and og horder af kartofler i flere farver.
SKAL spises indtil mandlen er fundet. Først derefter må håndklædet kastes i ringen (og bukserne knappes op).
Verden er fuld af lækre desserter, men ris á la mand'en vinder uden diskussion i december.

2. Julefrokost-mænd på slap line
Midaldrende mænd, der ikke kommer så meget ud, og derfor ikke længere ejer så meget pli. Situationsfornemmelsen siver fra kroppen i samme tempo som snapsen glider ind, og denne type julefrokostmand kan kendes på lang afstand.
Han inficerer centrum af byens natteliv - og alle dens taxier - SAMTLIGE weekender i december.
Så hold dig til små, hemmelige barer eller privatfester, hvis du vil undgå at blive klapset i nummi af en 57-årig, der endelig har fået fri fra konen.

3. Varm rødvin med snask i bunden
Og med rosinerne og mandlerne i bunden af gløgg'en følger aaaltid spørgsmålet:
Skal man spise snasken eller lade den ligge? Hvad er egentlig meningen med det gløgg-snask?
En hyggelig drik som desværre bare er utrolig u-elegant at drikke foran andre.

4. Ind i stuen med et kæmpe grantræ, tak. Med levende lys i
En ægte brandbombe viklet ind i minitaure-dannebrogsflag. Og måske lametta.

5. Lametta

Har julestressen gjort dig tynd- eller gråhåret, så genbrug din lametta som festlige extensions nytårsaften. 

6. Myldretid i Guds hus.
Liiiige den 24. december gider vi godt i kirke. Faktisk SKAL mange af os i kirke netop dén dag.
Og når vi så sidder der, straffes vi med 'Et barn er født i Betlehem'. Verdens kedeligste sang.
Og længste. Dagen efter, og resten af året, har vi glemt alt om kirke og jesusbarn.

7. Pakkeleg.
Kollektiv straf til alle, der slår en 6'er. Uddeling af ægte skrammel.
Det eneste positive er, at så er pakkelegs-pakken til næste år sikret.

8. Skrabe-kalenderen.
Konceptet er fint. Men kalenderen er GRIM som en DF-kampagne. Den skal hænge på vores alle sammens
køleskab i 24 dage og være grim med sin lige-ved-og-næsten-tilgang til dét at vinde.

9. Jule-motionister.
Ro på. Lad nu lige konfekten bundfælde sig, inden du hopper i lycra-sæt og trafikvest og løber rundt om søerne.
Det er ok at spise usundt den ene uge om året. Det er ok at sidde på sin flade og hælde konfekt
og alkohol indenbords flere dage i træk. Det er ikke mellem jul og nytår, dellerne indfinder sig. Det er mellem nytår og jul.

Jul, jul, jul, jul, jul jul

Skal man se kynisk på det, er december jo blot 24 dage i ekstra højt tempo og med lidt flere tømmermænd end ellers.
24 dage, hvor jule-hjernen er underlagt konstante formaninger om, hvad vi 'plejer' og hvad vi 'skal'.

Fordi det er jul, og Magasin siger det.

Og selve juleaften - kulminationen på det hele - går den evindelige diskussion: Skal vi i kirke? Hvornår? Hvem?
Hvad så med Disneys julesjow? Det skal man se! Er sovsen tyk nok? Tynd nok? Bliver sværene sprøde? Anden tør?
Er der brunkartofler nok? Plads om bordet? Hvem har mandlen? Hvem har den?? Hvornår skal vi danse om juletræ?
Hvor mange sange? Skal vi virkelig synge ALLE 8 vers? Hvornår er der gaver? Er der lavet is til Bailey'en?
Hvilken konfekt er der marcipan i? For ikke at snakke om 'hvem holder jul hvor'-diskussionerne hos halvdelen af landets børnefamilier.

Det' brunt, det' godt. 

And i går, and i dag og and igen i morgen
Og ligeså meget tid, vi bruger på at snakke med venner, kollegaer og naboer om, hvad vi hver især spiser juleaften, lige så kort tid tager det at indtage lortet. Ja undskyld. Det er ikke lort. Det er lækkert.
Men julemad er det mest for-ud-sige-lige måltid i hele verden.

For at bløde op på kynismen, må jeg hellere indskyde, at jeg synes, julen er smadderhyggelig.
Jeg har hverken skilsmissefamilie eller konfekt-fobi, og glæder mig hvert år. Jeg har lange lister med jule-to do's, som skal få det hele til at se overskudsagtigt ud - og selvom jeg kun når en sjettedel af listen og ALDRIG lærer at folde julestjerner, og ris á la mande smager endnu værre med mig ved roret, bliver det jul alligevel. Om vi er klar eller ej.

Julen er en sjov størrelse.
Hvor sjov er din jul?

Om IKEA-følelsen.

Der er noget særligt ved IKEA. Nærmest magisk.
De dele af følelsesregisteret, man oplever i det kolo-enorme varehus er de samme over hele kloden.
Det tror jeg.

Over hele kloden tager kærestepar, familier og veninder i IKEA i weekenden.
Eller som undertegnede: En fredag aften.

Og over hele verden tager vi i IKEA med en liste på få, nødvendige ting, der lige skal klares.
Men allerede her er tager vi fejl. Der er ikke noget som helst, der 'bare lige' klares i IKEA.

IKEA er som en bjerghule i den vilde natur. Uskyldig og spændende ved første øjekast.
Men bevæger du dig længere ind i hulen, viser den sig at være kæmpemæssig og umulig at finde ud af igen.

Der findes 2 universelle regler, når du går i IKEA. Så'n lidt på linje med at jorden er rund og at himlen er blå-agtigt.

Som IKEA. Lokkende og spændende. Men gigantisk og uendelig.

Universel IKEA-regel nr. 1: 
I IKEA kommer du ikke bare ud med de 3 ting, du havde på listen.
Du kommer ud med 10 gange så meget.

Ting, som i gerningsøjeblikket virkede fuldstændigt uundværlige. Ting, du uden problemer - ja ja helt sikkert - har plads til i din 2-værelses lejlighed. På trods af, at du lavede nøjagtigt samme shop amok-stunt sidst du var der.

Mastodonten, som ikke er for begyndere. 

Universel IKEA-regel nr. 2: 
IKEA har samtlige rekvisitter til Det Gode Liv. Til en pris, der konstant overrasker ved at være så lav.

Når jeg så forlader den kæmpemæssige blå-gule hule, er det med en følelse af glæde over alt det nye.

Det er også med en følelse af puuha - lad mig komme hjem og få stængerne op og slippe for at se på flere mennesker i fleece, der snegler sig afsted med overkroppen hængende hen over vognen og 5 unger på slæb.

Og det er med en lidt væmmelig følelse af overforbrug.

Et sted langt inde i min hjerne var der en gang et princip om, at når jeg køber en masse nyt, skal jeg også smide en masse gammelt ud. Ellers går regnestykket ikke op, og jeg ender med lort til op over begge ører.

Men jeg er IKKE i stand til at smide ud. Selvom jeg udmærket godt ved, jeg burde bruge mine penge på licens, Amnesty, Røde Kors eller et Afrikabarn i stedet. Alle de der frelste tanker prikker til mig efter en tur i IKEA.
Fordi det hele er så overdimensioneret og køb-og-smid-væk-men-husk-at-spise-hotdogs-imens-agtigt.

Og for at gøre det hele en tand mere idyllisk, dufter IKEA overdrevet meget af kanel.
Man skulle tro, at der hver dag er en ungarbejder i varehuset, som fylder 25.
-Eller er det kun en fynsk tradition?..

Jeg tror, IKEA har sådan en hyggespray med kanelbolle-duft. Og de er ikke bange for at bruge den.
Det er et skidesmart marketingtrick. Et varehus, der både indeholder - OG dufter - af Det Gode Liv.

Det lokker alle mennesker i fordærv. Alle.
Kender du måske ét eneste menneske, der ikke synes, IKEA er en god idé?