27.06.2013

DSB: Lang lunte-træning

De fleste ture, jeg tager hen over Sjælland og retur er helt ordinære, og ikke umiddelbart grobund for de vilde pendleranekdoter. Men jeg får stadig noget ud af det. 

Nemlig træning i disciplinen ”overbærenhed”. Jeg træner min lunte, så den kan forlænges efter behov.

Sådan gør du:
Træningsprogrammet er let: Luk øjnene, snus ind, og øv dig i ikke at fortrække en mine. Du vil opdage, at du med høj sandsynlighed deler kupé med mindst én alkoholiker. Eller storryger.

Lugten er umiskendelig, og min mini-utilfredshed kan muligvis aflæses af mit ansigt – lige som alkoholikerens last kan afsløres ved hans blotte tilstedeværelse (og enten er der langt flere alkoholikere i det her land, end jeg troede, eller også er jeg bare heldig ofte at sidde i kupé med dem, der er).

Jeg. vil. ikke. lugte. til. din. mad. 
Det kan også være, det er dunsten af nogens mad, der rammer din næse. Mange har det med at spise yoghurt i toget, og det skal de have lov til. Yoghurt har det bare med at lugte lidt af …prut. Jeg ved ikke hvorfor. Er kombinationen af Mini-Meal og myldretid uegnede sammen?

Men du holder pokerface! Kom så! Lidt endnu!


En anden irriterende og hyppig dunst i toget er duften af vandmelontyggegummi. Den slags ER bare sjovest i din egen mund. Duften af den i en fremmeds mund inklusiv (åbenbart obligatoriske?!) smaskelyde er ikke flatterende. Men øvelsen træner din lange lunte, og den skal du ikke undervurdere som pendler.

18.06.2013

Øje-guf og hverdagsreklame

Jeg har tømt kamera, telefon og øvrige gemmer og er nødt til - næsten på navlepillermåden - at dele det med dig. "Men what's in it for me?" Tænker du måske.

Og så siger jeg: Måske giver det stof til eftertanke. Måske vil du falde ned af stolen af grin. Måske vil du endda sige det videre. Muligheden for at du tænker "Fuck. Jeg smutter i Netto efter tvebakker" er selvfølgelig også til stede, men det er ikke hensigten.

Nok sniksnak. Here goes:


Fonte fra gamle dage. Eller - fra 60'erne ca. Var på Louisiana og se syret, supercool Pop Art-udstilling med min ven Nicolai.
Og selvom en gammel mand sagde, at jeg ikke måtte tage billeder, kunne jeg altså ikke lade være.
Her følger lidt input fra udstillingen (som desværre ikke går længere)



Et Braun-TV. En meeeget tidlig model. Sødt.




Nogen havde doneret deres lemmer til Louisiana. Ret gakket, og sådan var udstillingen langt hen ad vejen. Men det fik mig til at grine, og det var vist også meningen. Jeg er VILD med uhøjtidelig kunst.


 Nicolai kigger på kartoffellamperne. Igen: gakket. Men fantastisk sjov ide, der er samtidig er så åndssvag, at jeg er vild med det.



"Sring is here"
Det her instore-værk er ikke fra Louisiana. Det er fra Urban Outfitters på Strøget.
Meget fin måde at kommunikere på i butikken. Meget back-to-basic - og ret "Lykkehjulet"-agtigt i øvrigt.

Det er okay at skrive klicheer og skrive det, alle de andre gør (læs: "Spring is here"/"Forårets farver"/"Farverigt forår!" og ting i dén dur), hvis du til gengæld sætter det op på en måde, så det overrasker. Gør du ikke det, synes jeg, du skal finde på ny tekst.



"Sol dig i sikker sommersucces".
Hende her fandt jeg gennem togruden på Høje Taastrup station (drenge: Femilet er en undertøjskæde til piger).
Og hvor er det sjældent, man ser en annonce/outdoor/print/hvadsomhelst uden en afmeldning eller call to action. Altså uden at afsenderen opfordrer mig til noget. Her er blot leget lidt med S'erne og så er der en pige i bikini. Og en afsender.

Egentlig ret befriende, at den ikke larmer med prissplashes, tilbud og købkøbkøb-tekst. Vi piger ved jo udmærket, hvad den annonce betyder. Det betyder, at bikinisæsonen er startet i Femilet. Nye kollektioner. Nam nam.


"Böreksnegle"
Annonce fra Kødbyen. GRIM grim grim. Dejlig grim. Grim ud over alle grænser. Så grim, at det er gået over og blevet sindssygt sjovt - og nu er den trods alt foreviget hér.

Jeg aner ikke, hvad börekssnegle er, men det jo nok noget bagersnask af en art. Det ligner bare en svinemørbrad til forveksling (og annoncen hang jo i Kødbyen?..).Nåmen altså jeg kan da se, den er på tilbud, og at der er flere varianter.
..Jeg synes bare, du skulle se den. Den ser meget grossist-intern ud.


Hvis ikke man er til klar snak, kan man sige det med Cocio. Den holder altid.



To bløde strikkemænd. Selvfølgelig hedder de Arne og Carlos (synes måske, Carlo havde været mere passende). Billedet er fra en bog, jeg fandt i verdens smukkeste boghandel i Maastricht.


 Mange vil af simple, dyriske årsager nok elske denne annonce for undertøjskæden PrimaDonna. Men nu er jeg ikke en mand, så dét jeg lagde mærke til var, at de siger "Tak, PrimaDonna" om sig selv.

..Er det bare mig, eller er det ikke lidt spøjst at takke sig selv? Jeg ved godt, de taler med kvinden/køberens stemme, men jeg studsede alligevel over det. Jeg giver da heller ikke folk julegaver med tilhørende kort, hvor der på forhånd står "Tak, Lotte".



Var hos Meyers Deli på Gl. Kongevej, og de har SÅ mange pæne emballager! Det er emballage-lovers' paradis! Selv melposerne er til at falde i svime over. Og rødkålen.
Her er det chipsposer i fin farveorden og ret nice design.



Endnu et vidunder fra Meyers Deli. Hvornår har du sidst købt en f*.. balsamico, fordi den er pæn? Men når du så ser denne her, forstår du mig jo godt. At jeg købte den. Den er skideflot og jeg agter at pudse den og have den stående fremme, selv når den er tom.