SmoKING.

        (...)"husk, at alle piger bliver bløde i knæene over en mand i smoking. Alle."
Sådan skriver Euroman (som min søde søster har givet mig et ÅRS abonnement på!!) her i decembernummeret. Og så viser de en herlig sort/hvid billedserie af smukke mænd i toxidooo: Der er guf lige fra Tom Ford, Muhamed Ali, Stevie Wonder og Marlon Brando, til en ung Morten Grunwald og Frank Sinatra (sikke en sammenligning, btw).
Du kan læse mere om brugen af jakkesæt her.

Klassisk går aldrig af mode
Og Euroman har jo ret. Vi bli'r sgu bløde i knæene. Enhver mand - pæn som mindre pæn - kan gøres yderst spiselig iført smoking. Et jakkesæt kan også snildt gøre det, skal det lige siges!
Det er ligesom med kvinder og stiletter. Altså så længe stiletindehaver-kvinden er i stand til at gå i stiletterne, selvfølgelig (klokken 5 om morgenen er hun måske knapt så elegant, for dér har fødderne det sjældent ligeså muntert som humøret).
Mænd i jakkesæt eller smoking løftes på magisk vis op på et helt nyt lækkerheds-stadie. Det er næsten (næsten!) lige før et godt jakkesæt med ren skjorte og slips eller butterfly formår at fjerne en 17-årigs bumser, stritører og fedtet hår eller hvad man nu måtte kæmpe med til daglig.

Too much of a good thing ... is perfect!
Jeg var lidt blown away, da jeg bevægede mig gennem København forleden. Det var hverken den proppede bus med skrig-unger og gamle damer, der gjorde det. Ej heller var det da jeg trådte indenfor i Holmens kirke (ok ok, lidt blown away dér, faktisk).
Næ, det var ham den classy gentleman ved siden af mig, som tog guldet; ham som var der til at hanke op i mig, når der for mit vedkommende gik slingrekurs i den på de alt for høje hæle, på vej til byllup.
Thomas var i superlæks jakkesæt fra top til tå. Havde der været tre af ham var jeg dånet.
(sidstnævnte skete heldigvis ikke (altså før jeg igår var på vej ud af toget - iført knap så fængende tømmermænd fra top til tå. Da var den dånende scene tæt på at indtræffe..).

En mand i jakkesæt - og endnu bedre selvfølgelig: smoking! - er som når man fuldender en hjemmelavet chokolademousse med et delikat pift af kaffe og Grand Marnier. (..i stedet for den halvflade udgave med blot chokolade og flødeskum).
Kan man opnå BÅDE smokingmand og liret chokolademousse, er man tæt på lyk'lig.

I en bobbel af mørtelmasse

"At male abstrakt i grå-gullige farver med lidt ridset krimskrams i midten og et ømt citat - dét er mit lod i livet". Sådan er der måske nogen der har det.
Fint nok. Det kan være lidt svært for andre at forstå den passion, men sådan er vi jo så forskellige.
Vi lever i hver vores små verdener, og har hver vores 'ting' som vi går op i med hud og hår. Og som vi tror på og lever vores virkelighed ud fra. Man kalder det for socialkonstruktionisme (!..og så siger jeg ikke mere).

Stigerne og min tålmodige mor 
Min fars passion her til aften, var stiger. Han sagde til min mor: "Jeg har fået en stige idag"
Min mor: "Du synes ikke vi har nok stiger..?"
Far: "..Æh.. Nej.. Vi har i hvert fald ikke sådan en stige. Den ligger ude i cykelskuret" (begejstret stemme).
Mor: "Aha..Det er en speciel stige eller?"
Far: "Ja. Jeg skal jeg bruge den når jeg klipper æbletræet. Jeg plejer at bruge en for lav stige."
Mor: "Men det er jo mig, der klipper æbletræet Jan?. For stigen synker i jorden, når du står på den.."

Mørtelmasse og min bare røv gode vilje 
Og bla bla bla om stiger. Det er ret typisk min far. Det med at ha' fokus et HELT andet sted end resten af selskabet, fordi han lever i sin verden, og vi lever i vores. Det er ret sødt.
En dag - midt i lagkage og boller og en samtale om hårpynt - udbrød min far noget om mørtelen på huset overfor. Om mørtelen!? Og om vigtigheden af at lægge murstenene rigtigt i forhold til hinanden, så huset står stabilt. Eller hvor'n det nu var. Og vi nikker og siger 'mm' og jeg ville gerne stille interessante spørgsmål, men jeg ved ikke hvad jeg skal spørge om..

Det er ligesom når man møder folk, der er uddannede 'nano-biolog-farmaceutfrisører, eller folk der er ved at skrive speciale om noget så abstrakt som 'hudormens idelle kostsammensætning mellem mandag og onsdag'. Så var man lige flink at spørge til vedkommendes erhverv - og dér slutter det så også. For hvordan stiller man et begavet spørgsmål til noget, man ikke aner hvad er? Nogle mennesker er så meget i deres bobbel, at kommunikationen bli'r en udfordring..
.
Lige nu står der 'godnat' i min bobbel.

Ugen der gik-gak

Er på få dage gået fra rollen som hjemmegående husmor med vasketøj til op over begge ører (og i min lejlighed bor vi kun to pers. - ergo må det vasketøjsmængdemæssigt være HÅRDT at være en familie på fire!) til rollen som kreativ tekst-aspirant hos Nørgård Mikkelsen. Har netop gennemlevet en uge som bød på lidt af alting.

Listen over 'lidt af alting':
- Har fået eget skrivebord på et ægte reklamebureau
- Har fået en vaskeægte brief på en vaskeægte kampagne, som drengene og jeg skal opfinde, så der kan komme Natteravne i Odense.
- Har været på tur med rigtige Natteravne. Havde gul jakke på, delte kondomer ud og blev helt glad af alle de 'søde unge mennesker' som bare var glade i låget og plagede efter kondomer.
- Har været vidne til, hvordan min helt ordinære kaffe-aftale med Tommy pludseligt endte i en PerVers FEST uden lige!! Mer' af den slags.
- Har været så flink at sørge for, at én eller anden anden heldig kartoffel nu kan høste frugterne af, at jeg har opgivet et forkert kontonummer til min arbejdsgiver. Værs'go - et par tusinde kroner lige ned i lommen. På en FREMMED!
- Jeg har været i Fyens Stiftstidende, blevet interviewet og fået taget 'bed'ler' til en ægte artikel om os fem krea-aspirante. ...Kreaspiranter.

I jordskokke-ly hos moar og farmand.
Lige nu, i skrivende stund, står verden dog stille. Jeg har lige spist min mors jordskokkesuppe og ser naturprogram om spækhuggere. Man må jo holde sig orienteret.