Det er da pussy'gt

En dygtig street artist ved navn Banksy, så denne busk på afveje. Og han tænkte straks: "Dén busk fortjener et par varme kvindelår at boltre sig på."

Og sådan blev den kedelige mur meeeget sjovere.

Se også busken i trimmet udgave her.




PS: Klik lige på linket 'Banksy' ikk'. Det er ret imponerende.

Stamcafé og ferninserings-left overs

Julie og jeg var skidekulturelle igår. Med både fotoudstilling og mini-distortion.

Som altid startede vi dog ud på (stam) café Von Fressen, Vesterbrogade 124. 

Her serverer de noget, du skal prøve, næste gang solen skinner og du er tørstig på Vesterbro: 

Hjemmelavet ginger ale. Ingefæren er taget ret seriøst. 

Er du ikke til stærke sager, er deres luksusudgave af varm chokolade med skumfiduser, flødeskum og hindbær muligvis sagen (den var grunden til, Julie og jeg startede med at komme på Von Fressen). 

Endelig er det naturligvis vigtigt at indskyde, at Von Fresssen er et af de få steder i København, hvor de serverer ALBANI-øl (det smager som at komme hjem). 

Så daskede vi over i Øksnehallen, hvor vi så fotoudstillingen 'Personal Projects'. Som virkelig er værd at skrive hjem om. Vi blev helt fangede i vores egne små bobler, og glemte tid og sted, så flotte var billederne. - - Altså lige indtil vi opdagede, at der var masser af gratis left overs  fra et ferniserings-arrangement, der havde fundet sted tidligere. Asti og macarons i verdensklasse. Yummi.

Bagefter var der mini-distortion på Onkel Dannys plads. For alle dem, der ikke fik nok gadefest for et par uger siden. Fedt initiativ. Fed torsdag aften. 

1. God weekend!

Yndlingsmad (you have the munchies now, yes?)

Så, idag går vi all in på mad. Det er ikke hulens interessant at se, hvad jeg har indtaget de sidste par uger. Men det er bare et udmærket selvportræt, så nu bringer jeg det alligevel.

Øverst er et 'vi er gået døde i fødselsdagsslikket, men den fæle Fernet Branca lever stadig i bedste velgående'-foto fra en god fest i fredags.
Morgenmaden dagen efter var noget mere delikat á la danske jordbær, vandmelon og hindbærsnitter (som iøvrigt bli'r vamle inden du kan nå at råbe 'vaaand!'). Okay. En grim cola har desværre sneget sig med på foto'et. Knapt så hipt.

Så er der studenterbrød. Dem skal man ikke kimse af. Her til Distortion, hvor de fungerer som energibar skyllet ned med Dansk Pilsner.
Ha, hvor lyder det ucharmerende!
- Og det bli'r kun bedre af min pænt uskarpe Nutella-mad, der tydeligvis RÅBER på en Michelinstjerne og på at få ophøjet sin status til noget, man godt kan flashe til sin politisk korrekte søndagsbrunch i Frederiksberg Have.. Sker nok ikke foreløbig (eller for fa'en - det bestemmer man jo selv). 


- Classy status har Cocio til gengæld. Cocio er 'mmm' ud over alle grænser. Hvad julebryggen laver på billedet, ved jeg ikke. Eller det ved jeg jo godt. For når vi har julebryg tilovers på bureauet, er der jo nogen, der må ta' tjansen at drikke dem om sommeren, så de ikke bli'r gamle.

Nederst finder vi endelig noget fornuftigt. Det er fordi, det er mine forældre, der har stået for det. Noget med fars grillede koteletter, nye kartofler, asparges, melon og parmesan. Måååms.

God film: Les Neiges du Kilimandjaro

Er du i Odense og leder efter en biograf, som IKKE hedder Cinemaxx eller Biocity og rimer på voldmange reklamer og skyhøje priser, så kan jeg snildt anbefale den legendariske Café Biografen lige ved siden af det faktisk ret anbefalelsesværdige museum Brandts Klædefabrik.

Café Biografen er den odenseanske pendant til Grand Teatret i Kbh, så der er garanti for røde, slidte velourstole, små sale og film, man ikke kan se andre steder.

Forleden, mens Tyskland slog Danmark ved EM, tog min mor og jeg i Café Biografen og så Les Neiges du Kilimandjaro (Kilimanjaros Sne), som er en socialrealistisk fransk film om idealister og dilemmaer og foregår i Marseilles. Utrolig god og tankevækkende film, som faktisk er værd at bruge penge på.

Og så er den bare dejlig ikke-hollywood'sk og næsten helt fri for action og død og blod. 

Der er en skøn sang, som optræder flere gange i filmen, og da filmen sluttede, kunne min mors altid nyttige paratviden så informere mig om, at "det er da Joe Cocker". 

Godt så. Hjem og finde Joe Cocker, som pynter ekstra på filmen med denne sang:

Sommer i DK er muligvis en skrøne..

Sommeren er oftest noget, der viser sig i folks eksamensperiode, i stedet for når de faktisk har ferie. Nå. Nu er der jo altid nogen, som med gammelmandsrøst prædiker, at man ikke må brokke sig over ting, man ved, ikke kan ændres.. Ja ja.
Jeg brokker mig heller ikke særlig meget.
For i stedet for solskin, max-temperaturer, grill og skallende næser, må vi lytte til denne humørspreder af en sang med Wafande og Kaka.
- Som i øvrigt spiller i Tivoli til Fredagsrock d. 27. juli.

Fotos. Er det det, I vil ha'?

Okay. Billeder på bloggen. Jeg prøver noget nyt.
Var på loppemarked på labre Vesterbro i lørdags, hvor min veninde havde en stand med alt sit misundelsesværdigt lækre kluns. Jeg syntes, det var for fint til at sælge, så jeg købte noget af det. Hun stod der i selskab med Jessica, som den fine mannequin hedder. Jessica blev dog solgt til en heldig mand samme dag. Endda på trods af, at hun havde mistet en hånd, da Lea på drabelig vis fragtede hende til Vesterbro.

Og så er der lige et billede af sommerens bedste køb: Danske jordbær. Need I say more?

...Nå ja, jeg købte et par fikse stilet-sandaler på loppemarkedet. Bare 100,- kr. for ubrugte. I ægte læder og med fin, trekantet hæl. Vil gerne være sådan én, der lige hopper på et par hæle på arbejdet en hel almindelig torsdag, og disse sko var en fin anledning. Mine fødder havde det dog knapt så godt som i Converse. Men det sagde jeg ikke til nogen (Av av).

Og så de søndags-boller, som Lea og jeg bagte forleden. De ligner en million. Á la sådan nogle plasticboller fra en eller anden udstilling i et stormagasin. Men de smeltede på tungen, så den var go' nok.

Kanelsneglsnask

Fænomenet 'madblog' er eksploderet i Danmark. Og mange af blogs'ene ser pissegodt ud. Det er nok noget med mad og spejlreflekskamera, som går op i en højere enhed.

Alt fra rustikke øko-retter som rimer på 'spelt', til ganske almindelige gryderetter og snaskede jordbærkager med mmmm!-effekt ender i cyberspace. 

Der er knap så meget fancyness over det hér. Du må nøjes med en bette tegning af én af de lækker-snaskede kanelsnegle jeg bagte igår.

Det er en ufordring at tegne snask-effekt. Men den er der.

Uanset om motivet er lørdagskylling m. ketter (fynsk for 'ketchup), quinoa-wrap-veggi-overdådighed eller bare madresterne fordelt på bunden af opvaskeren, så er der nogle damer derude, der formår at få selv den mest slatne tomat til at se artsy fartsy ud på bloggen. 

Fx Plat du Jour og CuteCarbs. Nice.

Er lisså dårlig til poledance som til matematik

Har i en time forsøgt at se laber ud i selskab med en fedtet polestang.

Stangen stod helt stille og gjorde ingen indvendinger; det var vist mig, der var problemet. Det, der skulle forestille noget lækkert poledance endte i en slags "lidt for tung kluddermor i (alt for meget)løbetøj møder noget stripklub i Nordvest".
Ej. Dét gik ikke rigtig.

Men det var sgu sjovt. Og jeg har fået ny respekt for små, blonde poledansere i minitøj. For hvordan pokker kan det lille nips af en instruktør flyve rundt i den stang, som om hun gjorde det i søvne, når det kræver SÅ mange muller? Wauw.


Prøv en introtime hos Performance Art (okay, der er måske ikke så meget 'art' over det de første mange gange, du prøver) - for bare 40 kroner.

..men så øvede jeg mig selvfølgelig. Se bare her: