- Ikke kan se noget flot natur, mad, mennesker, you name
it, uden at tænke ”Det skal på facebook/Instagram! Hvor er min telefon?!”
- Tænker ”det er lige til en status update!”, hvis du
oplever noget lidt ud over hverdags-niveau. Eller også er det vitterligt
leverpostejs-hverdagsagtigt, det, du oplever, men da det er en dag siden, du
sidst updatede, indfinder abstinenserne sig efterhånden.
- Ikke kan tage i byen uden at checke ind. Faktisk kan du næsten ikke engang gå på toilettet, uden at det kilder i fingrene for at få lov at checke det in.
- Ikke kan lade være at gå på facebook og tjekke samtlige af de notifikationer, der som enerverende, stædige nærheds-frarøverer popper op på din telefon.
- Når du er på ferie og ligger ved poolen/drikker sangria/rider på æselryg og ikke kan lade være med at gøre facebook opmærksom på det. Smid dit korpus ned i den forbandede pool og lad facebook være facebook.
- Når du takker JA til de milliarder af ”birthday-og-alt-muligt-andet-fis”-requests, som folk sender dig.
- Når du er den mest aktive fan på en given firma-facebookside og kommenterer hver gang, virksomheden poster en eller anden brand-agtig sludder for en sladder.
- Alt det dér med at skrive på facebook når man er kærester. Og især når man ikke er kærester. Hm. Værs'go'. Distribution af privatliv lige ud i alles newsfeed.
- Når du indser, at du efterhånden har udviklet uhyggeligt gode stalker-skills, og at der snart ikke er det menneske, du ikke kan opstøve via et samarbejde mellem de offensive parter Google/facebook/LinkedIn/Instagram/etc.
- Når du videre-poster kæde-status updates.
- Når alt det, du skriver på facebook er en kombi mellem ord, hjerter og smileys. Eller nej – det er bare dårlig smag. Ikke nødvendigvis et udtryk for afhængighed. Sorry.
- Når du ved, præcis hvor mange facebook-venner du har.
- Når du sender friend-request til alt fra buschaufføren og flaskedrengen i Netto til de mennesker, du minglede en lille bitte smule med i byen i lørdags. Eller i hvert fald sagde "skål" til.
- Ikke kan tage i byen uden at checke ind. Faktisk kan du næsten ikke engang gå på toilettet, uden at det kilder i fingrene for at få lov at checke det in.
- Ikke kan lade være at gå på facebook og tjekke samtlige af de notifikationer, der som enerverende, stædige nærheds-frarøverer popper op på din telefon.
- Ikke kan lave salat/grød/kage uden at smide det på Instagram.
- Når du er på ferie og ligger ved poolen/drikker sangria/rider på æselryg og ikke kan lade være med at gøre facebook opmærksom på det. Smid dit korpus ned i den forbandede pool og lad facebook være facebook.
- Når du takker JA til de milliarder af ”birthday-og-alt-muligt-andet-fis”-requests, som folk sender dig.
- Når du er den mest aktive fan på en given firma-facebookside og kommenterer hver gang, virksomheden poster en eller anden brand-agtig sludder for en sladder.
- Alt det dér med at skrive på facebook når man er kærester. Og især når man ikke er kærester. Hm. Værs'go'. Distribution af privatliv lige ud i alles newsfeed.
- Når du indser, at du efterhånden har udviklet uhyggeligt gode stalker-skills, og at der snart ikke er det menneske, du ikke kan opstøve via et samarbejde mellem de offensive parter Google/facebook/LinkedIn/Instagram/etc.
- Når du videre-poster kæde-status updates.
- Når alt det, du skriver på facebook er en kombi mellem ord, hjerter og smileys. Eller nej – det er bare dårlig smag. Ikke nødvendigvis et udtryk for afhængighed. Sorry.
- Når du ved, præcis hvor mange facebook-venner du har.
- Når du sender friend-request til alt fra buschaufføren og flaskedrengen i Netto til de mennesker, du minglede en lille bitte smule med i byen i lørdags. Eller i hvert fald sagde "skål" til.
Og så er spørgsmålet, om det er en skidt ting at være afhængig? Bliver man et dårligere menneske af at være fuldtids-facebook’er og bruge al for meget krudt på Instagram? Hvis du kan jonglere med nuet og være nærværende både online og offline, er det vel okay.
...Kan du det?
Ingen kommentarer :
Send en kommentar