Hvor mange dele ’hygge’ er der i begrebet ’julehygge’?

Du ved det godt. 'Plejer' er IKKE død - den er spillevende (spil-levende), og der er ikke udsigt til, at det bliver anderledes.

Du SKAL død og pine slæbes igennem nøjagtigt samme scenarie år efter år. For hvis der er én ting, du kan være sikker på, så er det, at du ikke kommer uden om julehyggen - aka. brunkage-overdosis, de fede marcipangrise, havregrynskuglerne, som ingen ved, hvor har været, før du får dem, oppyntningshysteriet (både ude og hjemme) og hvem-holder-jul-hvor-diskussionerne (er man skilmsisseramt forælder og single, kan pinslen i værste tilfælde måske ganges op et selvvalgt antal gange).

Julehygge er for husmødre?

Jamen -"julehygge?!” siger du, og dit ansigt foldes umiskendeligt i et udtryk, som vidner om, at du for længst har luret dét begreb. 'Julehygge' er nemlig ikke altid, hvad det giver sig ud for. Det ved du godt. 
For hvor mange dele hygge er der egentlig i begrebet? Med mindre julehygge er et synonym for stress, overvurderet-hed og skyhøje forventninger, som det kun er hjemmegående mødre, der kan indfri? Og det er det muligvis.

- Og hov! Stop. For det er nemlig liiiige hér, at kæden hopper af.

'Husmor' er som bekendt et ældgammelt begreb; ét, som de færreste kvinder vil betegnes som længere. Moderne kvinder har nemlig gang i (og ja, vi tager lige møllen en gang til for Prins Knud) karriere, netværk, kurser, efteruddannelse, børn, delebørn, mand, eksmand, forældre-arrangementer, overarbejde, lederstillinger, fritidsaktiviteter, maraton-træning, blogskrivning, bollebagning, veninder, byture, hund, kollegaer og alt det løse, som fx lejligheds-istandsætning eller Instagram-afhængighed.

Imens står julehyggen dér og banker på døren tidligere og tidligere for hvert år (sådan føles det) - garanteret fordi Illum skal hype det nærmest allerede fra august på et niveau, der kan slå selv julemandens kane ud af kurs.

Julehyggen kiler sig fast 
Og julehyggen er en insisterende lille satan, for den forventer at få en pæn del af kvindens opmærksomhed HELT frem til den 26 dec., når de sidste gæster forlader den synkende og og grannålebefængte skude.

Gud nåde den kvinde, som smider lortet og klejnerne fra sig d. 16. december og skriger "Næ, børnlil, nu må det være nok. Stik mor en sjus, og lad os tage til Bahamas og lege, at det var sommer".

Sådan gjorde de bare ikke i Peters Jul.

Sådan gør de bare ikke i de glittede dameblade.

Sådan gør Man bare ikke.

Så derfor gør du heller ikke.

Iført iltmaske, mentalt heppekor og et til lejligheden påsat overskud, smiler du dig vej gennem december. For traditionerne skal jo holdes intakt.

De legendariske havregrynskugler. Tidligere samlede man mini-elefantlorte og camouflerede dem med kokos. Nu laver man dem af smør og havregryn i skøn forening. Er vild med dem. Men ved du, hvilke hænder de har været trillet i? Spændende.. 

Alle dem, der glæder sig til jul, hopper nu

Og så var det, at jeg læste i MetroXpress, at hver 4. danske mand ikke glæder sig til jul. Og at det samme gælder for ca. hver 5. kvinde. Og at jeg mindes at have talt med flere kvinder i forældre-alderen, som i virkeligheden også bare synes, det er en lille smule anstrengende alt det jul dér.

Så spørgsmålet er: Hvorfor beholde traditionen? Når julen i virkeligheden ikke har den effekt, at vi tænker tilbage på, hvor rart det var, men i stedet glæder os over, at nu kan vi endelig trække vejret igen?!

Ok – jeg kommer ikke langt med at aflyse julen. Det er heller ikke dét, jeg har lyst til.

Jeg har bare lyst til, at vi gen-tænker traditionen.

Jeg fremlægger derfor lige noget for folket. Det må gerne være et lovforslag, men almindelig konsensus kan nok også gøre det:

Lad os udrydde nogle af de elementer, vi godt kan undvære i julen. 
De milliarder af intetsigende og ’kradset-ned-til-lejligheden’- amerikanske julesange, vi hører på repeat hver år. 

Vi kan også sløjfe traditionen med pakkekalendere. Her vil nok lyde et ramaskrig, men pakkekalenderen er i et dybt overflødigt element i vores materialistiske verden, og hvad skal vi i øvrigt med mere skrammel til vindueskarmen?

Lad der være kvoter på, hvor mange magasiner, der må bringe ’Det Store Juletema’. Teten må gå på omgang. Det er ikke fair overfor sarte sjæle med hang til julehysteri, at de skal bombarderes fra alle sider. 

Og det er synd for mændene, at de er underlagt juleoppyntnings-invasionen, bare fordi deres damer er blevet hjernevasket med, at idealet er en Bo Bedre-jul, hele livet. 

Jeg tror, vi Bor Bedre, hvis vi piller idealerne ned fra piedestalen, gemmer dem væk sammen med de fire julekugler, der blev impulskøbt på tilbud i sidste uge, og giver os selv plads til at leve, i stedet for at agere kurator i eget hjem.

...Og hvor meget sexappeal har en kravlenisse?

En anden effekt af julehysteriet er, at mænd ufrivilligt ender under tøflen. Som små vage kravlenisser, der pludselig ser sig selv bruge en hel dag på julemarked eller som elefanter i en glasbutik, når de leder efter julegaver til damen, som forventer noget udefinerbart – men noget romantisk, personligt og noget, hun ønsker sig.
Og han skal helst selv gætte det. ”For han må da kende mig godt nok til at vide, hvad han skal købe, altså!”.

Julespekulationer

En anden ting, som måske ville tage toppen af hysteriet og tvinge os lidt i knæ, vil være afgifter. 

I stedet for afgifter på alle mulige sære ting, som fx fedt, kan vi vedtage, at der skal skatter og afgifter på juleCD’erne? På pebernødderne fra Netto? På chokoladejulekalendere eller på al julepynt?

Jeg kan ikke forestille mig andet, end at markedet for julepynt må være mættet for længst, så dét vil ingen alligevel blive berørt af. Dén opgave må få regeringen i hopla.

Del folket i to
Og hvis vi nu lærer af svømmehallen og siger, at alle dem med sorte vinterjakker køber julegaver/julemad/julepynt (hvis man bare ikke kan få nok)/julemusik/julelys mellem juni og december, og at resten gør det mellem januar og juni.

Dét må tage toppen af hysteriet mellem den 20.-23. december, og udover at en del butikspersonale vil synes godt om det, vil det også give mange af os luft til at nyde de sidste intense juledage med familien, i stedet for i selskab med Magasins parfumedamer, p-vagter og brændte mandelforhandlere. Søde mennesker garanteret, men familien skal der investeres mere tid med.

Maks-høst på gaver

Endelig kan vi også aftale, at børn kun må få maks. to gaver fra hver gæst/familiemedlem. Det må igen bidrage til at få julen ned på et menneskeligt niveau, hvor ingen føler, de skal leve op til forventninger på højde med Mount Everest, men i stedet kan slappe lidt af, fralægge sig noget ansvar og opleve julen fra et nydelses-perspektiv. 


Det er en kliche, at julen er hjerternes fest, (det lyder da hyggeligt bevares), men det kan det blive, hvis vi tillader os selv at nyde i stedet for konstant at yde.