En søndag i august. Temperaturer, som er lige til at klare
og minder om dengang, jeg var barn. Hvor alle dage var sådan i august.
En lang dag, hvor ingen har planer.
Vi spiser morgenmad i
den bagende sol på terrassen og bliver brune på næsen allerede fra
morgenstunden. Hvepse, grønt græs, hjemmelavet appelsinmarmelade, blødkogte æg.
Sommer.
En dasende, sløv formiddag, som tilbringes i en havestol på
græsset, i skyggen under æbletræet. Sidder med mor, Nina og Emil i bare tæer,
solbriller og magelighed.
Snacker og snakker og drikker hjemmelavet hyldeblomstsaft,
mens tiden går uden at vi laver noget som helst. Ud over at holde fri.
Naboerne kigger forbi til frokost. Tomater og agurk direkte
leveret fra drivhuset i haven. Sådan skal det være.
Den sidste sol er til fri afbenyttelse bagerst i haven. Så
havestolene slæbes dérned, i selskab med en bog og en ostemad og en følelse i
maven af, at sommeren - som jeg husker den, fra da jeg var barn - stadig
findes.
 |
| Æh - her bryder vi lige den maleriske og wannabe-poetiske tone: Det her var det eneste idylliske billede, jeg har af noget fra min mors skønne have. Glemte at tage billeder af søndagshyggen forleden, så du får en stak pink flora istedet. Okay? |
Ingen kommentarer :
Send en kommentar