Vi leger far, mor & shots

Surprise! Sidder lige i et tog. Det er mørkt udenfor. Det var det også i morges.. ja okay - beklager tomhedssnakken. Men mørket kaster ikke ligefrem inspiration af sig, vel?!

Til gengæld sidder jeg lige og hører Sebastian Lind, som kan få enhver i godt humør. Hør selv:

Godt ikk'?

Lige så god Sebastian er, lige så meget lugter jeg af stegeos (stege-os). Fra mine forældes ovn. 

Måske er det derfor, jeg sidder helt mutters alene i den togkupé, jeg sidder i p.t. (well, det kan også være fordi klokken er 23.30 og jeg er sådan én, der pendler på syge tidspunkter). 

Nina og jeg har været hjemme hos de gamle i Odense for at fejre vores fødselsdage. Lammekølle & lagkage. Det er li'ssom enhver togtur værd.

Mine forældre er ikke tabt bag en vogn. Ikke så snart havde jeg vendt ryggen til, før mor havde fundet den 10 år gamle, godt gærede og hjemmelavede paradisæble-snaps frem: En pænt støvet gigant-flaske (skal der laves snaps, så lad der blive lavet snaps), med ældgamle brune paradisæbler i bunden og snaps for resten. Og inden jeg kunne nå at sige 'skål' i min rødvin, havde farmand linet 4 af de ældgamle shots op på række. Én til hver. 

Nu KUNNE det lyde som om, vi hygger liiige lovlig meget i min familie. På 'har I opdraget jeres børn med shots?'-måden. Rolig - vi hygger bare. En del. Og du er velkommen til at være med.

Her er dyret. Det kan godt være, man siger at stegepander er gode som håndvåben. Men det er bare fordi, alt for få har mødt mine forældres paradisæblesnapseflaske (hvad man ikke kan se på billedet er, at den er på størrelse med en cykelhjem og tung som tre liter snaps)

Paradisæblesnapsen smagte i øvrigt ret fint. Og det er cool med hjemmelavede ting. Og når det er 10 år gammelt og stadig smager fint, er det jo bare overlegent. 

Og når man er sådan én, der har hældt en del tequilashots ned i de unge dage, skal man ikke pludselig begynde at rynke på næsen af en snaps, der endda så fint starter med 'paradis'. Den er helt sikkert bedre end alt det crap, man betaler kassen for lørdag nat i en fedtet bar.

Tak far og mor for kølle, kage, kælder-snaps og cool gaver!

Barbie, SkipperSkræk og jeg.

Er typen, der netop har fikset min pensionsopsparing (!) og investeret den. På højrisiko-måden. Og jeg forstod alt, hvad der foregik mens scenariet fandt sted. Grafer og tal + mig er normalt som vand på en teflonplade - det preller af. Men denne gang er der helt tjek på tingene.

Alt sammen fordi pensionsdamen - der mest af alt lignede Barbie, som hun sad der med sine to meter lange akrylnegle med påmonteret festfyrværkeri, og tattoo og tusind smykker (hun lignede faktisk den sidste, jeg burde betro min pensionsopsparing) - sagde, at det var det bedste.

Jeg er dog ikke mere voksen, end at jeg frit fra leveren sagde, som en anden 17årig, at jeg nok lige skulle hjem og vende den dér højrisikoinvestering med farmand..

Men damen med neglene overbeviste mig, og i løbet af nul komma fem var min pension investeret i 80% aktier og lidt obligationer. Det lyder eddermame voksent. Men det føles sgu rart og ansvarligt, nevertheless.

Jeg er også typen, der netop har været til 'jeg tog vist munden for fuld-crossfit og løftede 45 kg. dødløft (noget med en stang og en masse vægtskiver, som nærmest var på størrelse med mig selv).
Instruktøren spurgte fra start, om der var nogen piger, der IKKE mente, de kunne løfte 70 kg?...
 Øh? Ja. Selvfølgelig kan jeg IKKE løfte halvfuckingfjerds kilo. Ligner jeg en mand?

Her er jeg. Det var lidt tungt, men jeg gjorde mit bedste. Heldigvis bliver stangen lidt lettere, når man har Pippis strømper på.  Hun er jo også bomstærk.

Jeg rakte som den eneste min (åbenbart slappe) arm i vejret og var ærlig.
Fint nok, så fik jeg bare 45 kg. istedet. Fedt. Var ved at dø en lille smule. Jeg havde muligvis ikke nok testosteron til dén crossfit-time, hvis man sammenligner mig med de andre piger (SkipperSkræk goes ladylike).