20.09.2011

Mænd i sukkerlage

Måske skal vi ikke kimse af Karl Mar Møllers mande-lejre. Måske bli'r vi nødt til (muligvis bare for en stund, indtil alle er på ret køl igen) at lade mænd holde sig til sådan noget som at vaske bil og slå græs, frem for at kræve, at de bikser en 'rucola med pinjekerner og kaktus-græskar-olieeddikedressing'-salat sammen. Og det kan være, vi skal vi trække et par ting tilbage, fx dén der med at 'Joo skat, rigtige mænd tuder altså også', osv.

Selvfølgelig skal mænd ha' lov at græde, det er klart. Men jeg er snart fed up af nogle svært definérbare og nytilkomne mandetyper, som jeg ikke helt kan forliges med. Der er noget meget sukkersødt og føle-føle-agtigt i gære og jeg har Burhan G. mistænkt på det kraftigste, for at stå i spidsen for det.

Nogen må gøre noget
Burhan har en del af skylden for at ha’ startet en lavine af syngende mænd, med kærlighedstekster som de tilsyneladende kopierer af hinanden (lyt selv, nedenfor).
De krænger deres allerinderste følelser ud gennem deres musik - den slags er der selvf. ikke noget nyt i – men deres ULTRAfeminine måde at gøre det på; deres lidelsesfulde og hjerteskærende udtryk i ansigtet og deres valg af ord (’…jeg ku’ ikke finde på at gå, når dine øjne er så blå’…Hm?!) gør mig forvirret og i tvivl, om det så er MIG, der skal slå græsset næste gang og ham, som skal ha’ gang i rucola/græskarolie-helvedet.. (vi HAR også godt hørt om mænd, som bruger glattejern, men der er ting man helst vil fortrænge)?

Jeg synes, at Burhan G’s efterfølgere - og ja, jeg har lavet en liste over nogle af dem - er nogle udsædvanligt bløde mænd. Burhan selv mestrer den kandiserede genre meget godt (men han er også så pæn, at han er svær at være irriteret på), men nedenstående links vidner om, at der er andre ’mænd’ som burde holde sig til dagbogen i skrivebordsskuffen eller bare tale med deres kærester, i stedet for at forplumre verden med deres klagesang.
Så længe rim-niveauet befinder sig helt nede på hjerte/smerte-level er man ikke klar til at udgive noget.

Wanted: Mental hårvækst
Men måske startede det ikke med Burhan G. Vi så jo allerede forfaldet komme snigende, da DAD gik hen og blev ret bløde med deres ’Soft dogs’-plade og ISÆR da Tim Christensen forlod det hedengangne (suk!) Dizzy til fordel for.. ja, sig selv og kærligheden.
Så kom Nik & Jay susende med en stribe gedigne drengerøvstekster, som i det mindste ikke er så bløde (andet end når de en gang imellem får et flip, skifter boldgade og laver sange om død og trafikulykker) og som, i modsætning til så meget andet, trods alt er en fest.
Selvom de ikke har et eneste hår på brystet, er det alligevel mere end man kan sige om Theis (’Det’ slut nu’), selvom Theis udseendemæssigt foregiver at være en mande-mand. Ta’ ikke fejl.

Den fløjlsbløde og MEGET udtryksfulde, syngende mand er blevet en realitet. Det er lettest at forstå, hvis man hører (evt. bare et udsnit af) følgende numre:

Theis - 'Det er slut nu': http://www.youtube.com/watch?v=6uIhKhYYmqc

Xander – ’Os to og mine lagner’ (hvorfor i alverden hans sengetøj skal med indover titlen står dog lidt uklart) http://www.youtube.com/watch?v=rQCkWaDLyeg

Jon Nørgård – ’Dine øjne’: http://www.youtube.com/watch?v=4tX9Byodeis

Dennis Rud - 'Tilbage igen: http://www.youtube.com/watch?v=xOpNFuyB7y4

-Selvfølgelig bli'r vi nødt til også lige at ha' Burhan G. på listen – ’Søvnløs’: http://www.youtube.com/watch?v=Tl81kRVKxho

Okay, den letbenede tude-genre ikke er ny, tænk bare på Westlife's 'My Love': http://www.youtube.com/watch?v=ulOb9gIGGd0&ob=av2e.
- Idag er der bare gået solo og hurtig-produktion i den.

Sådan dér laver man tudemusik på den (hule-)mandede måde: http://www.youtube.com/watch?v=1cQh1ccqu8M.

Fortsat god dag.

Look alike

Jeg fandt en vis lighed mellem min morfar og designeren Karl Lagerfeld.
..Gæt selv, hvem der er hvem.. ;-)